Bekæmp drabelige spøgelser med dit magiske kamera.
Nintendo er mest kendt for deres familievenlige og farverige spil for hele familien, men tilbage i 2000’erne dyppede de fødderne i survival-horror genren med bl.a. den eksklusive udgivelse af det japanske Fatal Frame: Mask og the Lunar Eclipse på Wii.
Nu får spillet endelig en remaster, under navnet Fatal Frame / Project Zero: Mask of the Lunar Ecplise der er tilgængelig på alle nutidige konsoller, med poleret grafik og ny styring fremfor den ellers velfungerende Wii-kontroller. Men er disse ændringer nok til at genoplive titlen, eller er det blot et spøgelse af sig selv? Lad os finde ud af det.
En forbandet ø
Historien finder sted på øen Rogetsu, hvor fem unge piger er forsvundet, og da de blev fundet igen, havde de alle mistet deres hukommelse ift. hvad der var sket i mellemtiden. 10 år senere dør to af disse piger på mystisk vis, og det er nu op til dig, i form af en række forskellige personer, at løse øens mysterie, før en forbandelse kræver sine næste ofre.
Historien strækker sig over 12 timer, hvor jeg udforskede en forladt sindssygeanstalt, der oser af atmosfære og uhygge. Dette gav bygningen en nærmest levende personlighed, hvilket i mine øjne var en stor styrke, særligt fordi jeg måtte bevæge mig gennem de samme lokaler gang på gang i spillet.
Selvom der var en del backtracking, så var det altid med et nyt formål. Historien er delt op mellem forskellige individer, der alle udforsker galeanstalten, og det gjorde at jeg konstant fandt noget nyt at bruge tiden på i bygningen med mit altid trofaste kamera, som spillet er bygget op omkring.
Fotografer et spøgelse
Det er særligt dette specielle kamera, også kaldet “Camera Obscura, som gør Fatal Frame serien unik. Fjenderne i spillet er nemlig ikke af denne verden, men spøgelser af tidligere ansatte og indsatte fra sindssygeanstalten. De er alle ofre af en forbandelse, og vil gøre alt hvad de kan for at tage dig med dem til det hinsides.
Dette kan man kun forhindre ved at tage billeder af dem med kameraet på det helt rigtige tidspunkt for at gøre størst mulige skade på dem. Jeg var altid på vagt for disse fjender, da de kunne manifestere sig ud af loft, vægge eller endda gulvet, og kameraet kan opgraderes med forskellige månesten, som jeg søgte hver en afkrog af anstalten efter.
Der er også stunder i spillet, hvor helt uskadelige spøgelser viser sig i et kort øjeblik. Dem kan man tage billeder af i bytte for point. Med point kunne jeg købe helbredende genstande eller sjove kostumer, der gav lidt ekstra motivation til at være grundig med at tage billederne, inden spøgelset forsvandt igen.
Stadig unikt gameplay
Kameraet, som du bruger i kampen mod spøgelserne, kunne styres med wii-kontrolleren tilbage i den orginale udgivelse i 2008. Det var en fantastisk hektisk følelse, at have et spøgelse helt oppe i dit ansigt, mens du febrilsk forsøgte at fokusere kontrollerens position til at tage det perfekte billede.
Denne følelse kan jeg med glæde meddele er intakt, selvom man nu styrer kameraet med en normal PS5 controller i stedet. Det var nemt at sætte op, og jeg oplevede sjældent at kameraet ikke fulgte min kontrollers bevægelser i kampens hede.
Det var også med kameraet at jeg kunne udforske spillets omgivelser, for at finde vigtige ting til enten at opgradere min tro følgesvend eller heale min karakter. Selv til den dag i dag tror jeg at denne type gameplay er en af de mest unikke oplevelser, jeg nogen sinde har haft, og det gav spillet ekstra point, da selve kampene til tider kunne føre til frustration.
Aggressive fjender i små rum
For mange af fjenderne er utroligt aggressive, og som tidligere nævnt kan de komme fra alle retninger. Der er ganske vist et kompas på skærmen, som advarer dig om hvor de kommer fra, men da de hurtigt kan skifte retning eller gå gennem vægge, kunne det være svært for mig at tage et ordentligt billede i tide, og førte til nogle rimelig tarvelige “Game Overs”.
Det var enormt irriterende pludselig at gå fra et langsomt spøgelse, som man nemt kunne gennemskue ville angribe, til en special fjende der ikke bare bevægede sig super hurtigt, men også kunne skade langt mere end de andre. Det var i disse situationer vigtigt hele tiden at holde sig i bevægelse, hvilket kunne volde problemer, da nogle af rummene man befandt sig i var temmelig små.
På trods af alle de frustrationer i kampene, må jeg dog sige at der var god variation af fjender. Designet på de mange spøgelser virkede alle unikke, og deres angrebsmønstre, skønt lidt ensformige, udfordrede mig hele vejen igennem.
Grafik med filter
Rent grafisk er det tydeligt at der her er tale om en remaster, fremfor et fuldbyrdet remake. Karaktermodellerne ligner lidt udtryksløse porcelænsdukker, og det filter som dækker omgivelserne giver det hele et temmelig ps4-ligende udtryk.
Derved ikke sagt at grafikken er direkte dårlig. Der er tonsvis af personlighed at se i de mange spøgelser, og det grynede filter gav grafikken en personlighed der passede perfekt til spillets atmosfære. Sproget skal lige siges at være på japansk, så der skulle læses en del for at forstå historien.
Konklusion – Lidt sjov uhygge
“Fatal Frame: Mask of the Lunar Eclipse” er et udmærket remaster, med et unik gameplay selv efter 15 år. Der er lidt skår at finde i de grafiske detaljer og nogle af kampene kan føre til frustration, men spillet er stadig på nok unikt indhold til at det er værd at vende tilbage til, eller prøver kræfter med for første gang. Så grib dit digitale kamera, og gør dig klar på et sjovt og atmosfærisk gys.
Jeg giver spillet 4 ud af 6 pixelhjerter.
[+] God uhyggelig atmosfære
[+] unikt gameplay
[+] Fin historie
[-] Frustrerende difficulty spikes
[-] udtryksløse karakterer
Udvikler/Udgiver: Koei Techmo Games
Tilgængelige platforme: PS5, PS4, Xbox Series X|S, Xbox One, PC
Platform spillet på: PS5
Anmelder: Kasper Pedersen
Kopi suppleret af udgiver.
Facebook – Discord –YouTube – Waoo – Twitch – Twitter – Snapchat – TikTok – Pluto.tv – Instagram
Skriv et svar