Hvor mange gange kan man udgive et spil? Hvis man spørger Rockstar, så må svaret vist blive; mange gange. For Red Dead Redemption II er ikke noget nyt spil, men der imod en genudgivelse af sidste års anmelderroste spil.

Følg Pixel.tv: Facebook – Discord – YouTube – Twitch – Twitter – Instagram og Snapchat

Dermed gentager Rockstar samme udgivelsesstrategi som ved GTA V, hvor konsollerne kom først, derefter blev der udgivet en ”remastered” udgive til den nyeste generation konsoller, og til sidst udkom der en PC-version.

Dermed, så bliver PC-udgaven af Red Dead Redemption II næppe den sidste udgivelse af spillet, da der jo til næste efterår kommer en ny generation af konsoller.

Vi skal gudskelov ikke anmelde Rockstars udgivelsesstrategi i denne anmeldelse, og vil derfor fokusere på at anmelde PC-versionen af Red Dead Redemption II.

Teknisk overlegent, men…

Lad os med det samme konstatere at PC-versionen, med undtagelse et nogle få sidemissioner, ikke adskiller sig væsentligt fra konsolversionerne, når det kommer til historie og indhold.

Derimod så adskiller PC-versionen sig på det grafiske og tekniske område. Væk er de lange loadingtider fra PS4, og man kan sige goddag til en nærmest overvældende grafisk oplevelse.

MEN, for der er et stort men i den forbindelse. Red Dead Redemption II kræver et monster af en PC, for at yde en væsentligt bedre grafisk oplevelse end på konsollerne.

Vi har anmeldt Red Dead Redemption II på en Ryzen 3700 X CPU, med et RX 5700 XT grafikkort med 8 GB, og en lynhurtig SSD.

På trods af disse ganske habile hardwareenheder, så måtte vi ”nøjedes” med en kombination af Medium og High grafiske settings, for at opnå 60 Fps i 1440P med Ulta Texture Quality.

Hvis man vil have Ultra settings hele vejen igennem i 4K, så må man investere i 2 2080 TI grafikkort og sætte dem op i en SLI konfiguration.

Dovent port

Med så store krav til hardware, så er det nærliggende at få den tanke, at der er tale om en lidt sløset optimering og port fra konsollerne.

En tanke der desværre bliver bekræftet når det kommer til styringen. Her har Rockstar valgt at lave en nærmest 1:1 overførsel fra controller til Keyboard. Man har f.eks. ladet A knappen fra Xbox-kontrolleren blive til venstre shift tast på tastaturet, hvilket betyder at man så sidde og tappe fuldstændigt vanvittigt på shift for, at få sin hest til at ride rigtigt hurtigt.

Det er simpelthen for dovent og for sløset, at Rockstar ikke vælger, at gøre sig lidt mere umage med at udnytte de muligheder, som et Keyboard og en mus giver for en mere lækker styring.

På samme måde, så kunne Rockstar have valgt at lade F5 være quicksave, men nej, igen så er der portet direkte fra konsol, så man skal via spillets Hovedmenu og ind i Story, og her vælge save game manuelt…

Sidst men ikke mindst har vi oplevet store problemer med at afvikle spillet i de første par dage. Eksempelvis har vi oplevet, at én af spillets sjoveste missioner, der involverer dynamit og en mødding, ikke kunne gennemføres pga. at spillet crashede, så vi måtte skippe denne mission.

Suveræn detaljerigdom

På trods af de tekniske udfordringer og Rockstars dovenskab mht. port, så skal de virkelig have stor ros for spillets historie og øvrige indhold.

Det er svært at pege på et spil der i samme grad som Red Dead Redemption II dyrker detaljen. Det er både i forhold til hovedpersonens og birollernes historie, og i den åbne verden man er en del af.

Den åbne verden føles virkelig levende, og dialogerne fra NPC’er man møder tilfældigt er overbevisende. Som et eksempel på en detalje i den åbne verden kan nævnes, en mission, hvor man skal hjælpe en af birollerne, der er kommet i problemer på et hotelværelse.

Hvis man vælger, at gå ind på hotelværelset ved siden af, ja så vil man opleve en temmelig overrasket og sur NPC, der sidder og forretter sin nødtørft på hotelværelsets toiletstol. Det er ikke den eneste lille episode i spillet, men det virker til, at der er nærmest tusindvis af små detaljer og episoder gemt i spillet.

Man bliver dermed nærmest draget og opfordret til, at gå på opdagelse i den åbne verden for at finde de små guldkorn. At det så tilmed sker i smukke og naturlige omgivelser, i den digitale gengivelse af den amerikanske natur, er kun en bonus.

På samme måder bidrager jagt og fiskeri til, at man naturligt går på opdagelse i den fantastiske åbne verden.

Stærk karakterfortælling

Som tidligere nævnt kan samme detaljerigdom findes i hoved- og birollernes karakterer og historie. Alle de væsentlige karakterer i spillet har en unik og spændende forhistorie, som bliver leveret løbende undervejs i spillet.

Karaktererne bliver på samme måde præsenteret som sammensatte personer, der både indeholder mørke og lyse sider. Der er med få undtagelser i spillet ikke nogen karikerede personer, som kun besidder en god side, uden samtidig at have en mørk side. Der findes ikke udelukkende gode mennesker eller onde mennesker i historien, alle er lidt af det hele, men uden at spoile, så vil omstændighederne de havner i, fordre, at én af siderne bliver mere og mere tydelig undervejs i historien.

Langsom historiefortælling

Red Dead Redemption II er med andre ord et spil der virkelig gør sig umage med at skildre personer og detaljer, dermed kan det ikke afvises at gameplayet og progressionen kan opfattes som langsommelig af nogle gamere.

Personligt sætter jeg dog pris på den intense og detaljerede historie, der er en historie om forfald, bedrag og at alting har sin tid. Både menneskeliv, venskaber og historiske epoker.

Og der kan kun lyde en opfordring til, at dykke ned i den fantastiske historiefortælling om USA omkring år 1900. For Red Dead Redemption II er på trods af tekniske børnesygdomme og et dovent port, virkelig et hovedværk i spilhistorien.

Multiplayeren er forvirrende og modsætningsfyldt

Hvor single playerkampagnen byder på en stærk historie og stor dybde, så byder spillets multiplayer på en ganske tynd historie og en nærmest kaotisk spiloplevelse.

Jeg har haft ganske små oplevelser med GTA V og RDR II’s multiplayerdel, men jeg oplever, at der er store ligheder mellem opbygningen af RDR II og GTA V’s multiplayerdel.

Dermed har RDR II arvet nogle af de, for mig, irriterende elementer fra GTA V. Der er en sindssyg stejl læringskurve, hvor det som ny er meget svært at gennemskue spillets mechanics i forhold til at starte missioner og udføre dem.

Herudover så er der ganske stor risiko for at løbe ind i spillere der er mange flere levels over dig, og du dermed havner i stor risiko for at blive smadret på 0,5 sekunder.

Sidst men ikke mindst så har RDR II arvet, hvad der for mig at se opleves som et alt alt for grindy setup. Når man gennemfører en random mission, så optjener man hvad der svarer til ca. 6 $, og 0,5 guldbarre. En af de indbyggede story mission giver ca. 15-20 $.

Når det så sættes i relation til at simpel flitsbue koster 124 $, ja så er det åbenlyst at der skal bruges rigtigt meget tid på at grinde.

Man kan selvfølgelig også bruge rigtige penge, og købe guldbarrer. Der skal f.eks. købes for 50 EUR guldbarrer, hvis man godt kunne tænke sig at fast travle fra sin lejr, en egenskab der ellers først er mulig ved level 65 og en ukendt ingame beløb.

Konklusion

Red Dead Redemption II er nok det mest detaljerede open world spil der nogensinde er udgivet. Spillet byder samtidig på hvad der må betegnes som én af de stærkeste og dybeste karakterfortælling som er lavet til et open world spil.

Samtidig bliver det præsenteret i utroligt flotte grafiske omgivelser, men for at opnå disse flotte omgivelser, så skal man være ejer at et bæst af en PC, hvilket tyder på at spillet på nuværende tidspunkt er sløjt optimeret til PC.

Vi har desværre også oplevet en del tekniske problemer med spillet i forhold til, overhovedet at kunne starte det, og ingame har vi oplevet en mission der bliver ødelagt af crash.

Spillets multiplayerdel er desværre også en anelse skuffende, når den sættes i forhold til single player kampagnen, og dermed ender Red Dead Redemption på 5 hjerter.