Anmeldelse: Tearaway unfolded
Historien starter med en budbringer kaldet Atoi eller Iota afhængig af hvilket køn du vælger. Budbringeren skal bruge din hjælp til at levere sin besked fra Tearaways verden til vores verden. Du starter ud med at bruge lyset fra din controller til at skabe en forbindelse med budbringeren. Igennem spillet får du løbende flere og flere måder hvorpå du kan bruge din controller til at hjælpe Atoi/Iota og redde papir verdenen og dens beboere fra onskabsfulde væsner.
Tearaway har været ude til PS vita længe, men er nu ude til PlayStation 4. Du kan se traileren for Tearaway Unfolded til PS4 her:
Udviklerne af Tearaway er samme skaber som LittleBigPlanet. De to spil har også mange ligheder, fordi de bl.a. har samme spildesign med deres papir-stil. Begge spil består hovedsageligt af små puzzles og giver spilleren mange muligheder for at udfolde sine kreative evner. LittleBigPlanet giver spilleren mulighed for at skabe sin egen planet og tilrette ens figur efter ens egen stil. I Tearaway kan man også individualisere ens karakter og som noget nyt kan man tegne genstande som bliver tilføjet i spilverdenen, man kan f.eks. lave sine egne sommerfugle(se billedet længere nede).
Den store forskel i de to spil lægger i at Tearaway udfolder sig i en 3dimensionel verden, hvor LittleBigPlanet begrænser sig til en 2dimensionel verden. I LittleBigPlanet samler du ting, du kan benytte til at være kreativ som en ny genstand til din planet, hvor du i Tearaway skal samle konfitti, som du kan bruge til at købe nye ting til at individualisere din karakter.
Historien i Tearaway Unfolded er ikke spillets styrke, siden den basalt set bare går ud på at få budbringeren Atoi/Iota til din verden. Historien bliver trukket alt for lang i forhold til dens manglende indhold. Som man er ved at nå enden af historien sker der noget uforventet som trækker en tilbage, hvilket i længden bliver frustrende. Spillet ville være bedre hvis det var kort og lagde fokus på ekstra missioner efter man har klaret sig igennem historien.
Tearaways styrke ligger i gameplayet og dens indlevende verden som udfolder sig for øjnene af dig. Som du bevæger dig frem i verden, begynder blomster at folde sig ud foran dig og nye stier ligger sig for fødderne af dig. Spillets kreative udfoldelse er noget man glædeligt bruger meget tid på, hvilket man kan bruge til at gøre Tearaway til sin helt egen oplevelse. Du kan bruge PlayStation app til når du vil tegne, hvilket fungere meget bedre end at bruge controllerens touchpad, fordi den giver flere muligheder i farve valg og er nemmere at styre.
Spillet består hovedsageligt af puzzles, men typen af puzzles variere så meget at det ikke bliver kedeligt. Måden hvorpå du kommer omkring, ændre sig også, du kan bl.a. skabe dine egen papirsflyver som du sætter i gang ved at lave vindstød med touchpaden. Du kan se papirflyveren i billederne længere nede. Tearaway gør brug af PS4´s DuallShock 4 controller som intet andet spil, hvilket gør indlevelsen meget bedre, men det gør også spillet mere advanceret at styre. Spillet tvinger en til tider at bruge controlleren på en måde som ikke er behagelig.
En feature der fungere rigtig godt med PS4 controlleren er, når man samler genstande eller dyr op og kaster det ind i sin controller. Derefter er genstanden eller dyret inden i din controller, hvis du har et dyr indeni og holder fingeren på touchpaden, giver dyret lyd fra sig. Lyden fra dyret kommer fra controllerens indbyggede højtaler, hvilket giver en rigtig god effekt. Når en genstand eller et dyr er inden i din controller, kan du skyde genstanden eller dyret imod ting eller fjender, du ellers ikke ville kunne ramme.
Alt i alt får spillet 5 ud 6. Tearaway Unfolded er et fantastisk og indlevende spil, der udnytter PS4´s DualShock 4 controller til dens fulde potentiale, men som til tider desværre bliver for vanskelig at styre. Grunden til at spillet mister et point er grundet dens historie som ikke fanger og bliver trukket for langt ud.