Mötley Crüe er et legendarisk band, men jeg ville ønske at denne film havde været bedre, der er desværre bare et eller andet som er off.

Filmen The Dirt handler om Mötley Crües historie fra deres start i Los Angeles i Californien til deres genforening med Vince Neil.

The Dirt er baseret på bogen “The Dirt: Confessions of the World’s Most Notorious Rock Band” – skrevet af Nikki Sixx og de andre fra bandet selv.

Filmens fulde navn er faktisk The Dirt: The Unbelievable Story of the World’s Most Notorious Rock Band – Mötley Crüe, men det var der nok ikke plads til på Netflix.

Filmen er instrueret af Jeff Tremaine som har sin debut som fictionfilmsinstruktør. Han er skaberen bag Jackass serien og filmene, Wildboyz, Dudesons in America, samt Ridiculousness. Nikki Sixx spilles af Douglas booth, Mick Mars spilles af Iwan Rheon, Tommy Lee spilles af Colson Baker også kendt som Machine Gun Kelley, mens Vince neil spilles af Daniel Webber.

Mötley Crüe crash kursus

Mötley Crüe er som de selv siger notoriske. Det hele startede i 1981 i Los Angeles, men inden vi når til formationen af bandet får vi Nikki Sixx og de andres baggrundshistorier. Den fjerde væg bliver gentagne gange brudt i filmen, imens de selv speaker over hvordan det hele gik til med stor selv ironi.

Det fungere godt nogle steder, men der er også nogle tragiske øjeblikke i deres historier som falder lidt sammen pga. de bryder den fjerede væg. Samtlige karakterer når næsten at kommentere på deres egen involvering i bandet.

Mötley Crües manger sætter scenen perfekt for hvem de var som band. Mötley Crüe gjorde alt det de troede Rockstjerner gjorde bare 10 gange værre og han havde stor problemer med at styre dem. I filmen får vi også en mindeværdig cameo fra Tony Cavelero som spiller Ozzy Osbourne på et at de tidspunkter i hans liv hvor han var allermest væk.

Kender man ikke til Mötley Crües historier er filmen et crash kursus i et de mest infamøse rockbands i verdenenshistorien. På de næsten to timer filmen varer gennemgår vi 16-17 års historier med op og nedture. Det hele går meget stærkt og du føler du næsten er på lige så mange stoffer som Nikki Sixx, Mick Mars, Tommy Lee og Vince Neil var i 80’erne.

Blandet skuespil

Et af de punkter der trækker enormt meget ned for filmen er Douglas Booths portrættering af Nikki Sixx. Nok ligner han bassisten meget, men hold da op hvor han kedelig at se på. Der er intet liv i hans optræden på trods af at han har mulighed for at skabe nogle mindeværdige øjeblikke.

Derimod skinner australieren Daniel Webber som spiller forsangeren Vince Niel voldsomt igennem, specielt en scene med Vince Niels datter er meget rørende. Denne film kan godt være hans mulighed for at springe til hylde højere oppe og få nogle større roller i Hollywood.

Colson Baker også bedre kendt for mange som Machine Gun Kelley er en kæmpe talent. Han er næsten en bedre udgave af Tommy Lee end Tommy Lee selv. Det bliver kun fedt at følge hans karriere.

Desværre er der overordnet for få der slipper afsted med kun at levere en tilstrækkelig indsats. Filmen har satset for meget på at caste skuespillere der ligner bandmedlemmerne, men de levere desværre ikke og det forstyre oplevelsen.

Jeff Tremaine som fiktions instruktør

Er Jeff Tremaines “debut” godkendt? Ja. Er den godt instrueret? Nej!

Han vil for mange ting på en gang, og man bliver næsten overvældet af alt det der sker nogle gange. Nogle scener i filmen trækkes alt for langt ud, mens andre slet ikke får nok tid til at udfolde sig.

Det er dog for tidligt at sige af Jeff Tremaine skal holde sig til at instruerede vandvittige stunts og dokumentarer. Han kan helt sikkert noget, men skal måske skrue lidt ned på volumen til hans næste fiktionsprojekt.

En ting der er fedt at se, er at der er blevet kælet for alle detaljerne, og ved at se filmen igen og igen kan Mötley Crüe superfans helt sikkert spotte flere fede ting end jeg kunne, da jeg så filmen. I rulleteksterne ser vi hvordan flere scener fra virkeligheden er genskabt i filmen.

Konklusion

The Dirt er en film, der kommer til at dele vandene, men den er enormt meget underholdende at se. Desværre er det ikke en film der egner sig til at se igen og igen. For folk der ikke kender Mötley Crüe er det en fin introduktion til deres vandvittige historie som lægger op til at folk selv kan dykke dybere ned i deres historie og deres musik.

Skuespillet er en blandet sæk bolsjer, hvor Colson Baker, Daniel Webber og Tony Cavelero trækker det hele op, mens resten trækker det mere eller mindre ned.

Filmens helt store minus er at der sker for meget til at man helt kan nå mærke oplevelsen af at være med Mötley Crüe fra deres rejse mod stjerne til deres fald ned i alkohol, stoffer og masser af sex for at rebounde og blive totalt clean.

Mötley Crüe genforenede for at lave nyt musik til denne film efter at de havde holdt deres sidste koncert nytårsaften 2015 og har bekræftet at de vil forsætte med at lave musik, men ikke turnere.

På trods af at jeg er fan af Mötley Crües musik, så har jeg forsøgt at se på filmen med objektive øjne.

Fimlen får 3 uf af 6 pixel hjerter se den på Netflix nu!