Næsten to år er der gået, men nu er EA Sports endelig tilbage med endnu en MMA-simulator  i UFC serien. Spillet byder på nogle fine opgraderinger, men der er stadig plads til forbedring.

En karriere med mere kød på

I UFC 4 starter du din karriere på amatørplan, og herfra er der rig mulighed for at tage det i din helt egen retning. Afhængigt af hvor godt du klarer dig, og hvor vidt du tager imod diverse tilbud, kan få chancen i Dana Whites Contender Series, og derfra hoppe videre til et af de mindre forbund, World Fightning Alliance, eller måske får du chancen for at hoppe direkte videre til UFC.

Valget er dit. For nogen kan det måske tage 20 pro kampe, før man overhovedet vælger at prøve kræfter i UFC, eller hvis du klarer dig godt nok, og takker ja til de rigtige kampe, kan du måske kæmpe om bæltet i din 13. kamp. Det er alt sammen op til dig, og det gør at karrieren føles væsentlig mere som din helt egen.

Trænningsforløbet mellem kampene fylder noget mere i år, og du kan ikke længere nøjes med at kigge på menuer og se på tal for at få din fighter i form. Der skal nemlig sparres eller slås på sandsække, hvor man vil modtage diverse udfordringer, eksempelvis at udføre et par 3-slags kombinationer. Det tror jeg især vil gavne de nye spillere, da man bliver tvunget til at spille anderledes end man ellers havde gjort.

Måden du forbedrer dine tekniker undervejs er blevet langt mere intuitiv. Jo mere du bruger en given teknik, desto mere effektiv vil du være med den teknik. Hvis du eksempelvis flere gange slår folk ud med et roundhouse kick, vil du komme i højere level med netop det spark. I tranningcamps såvel som i kampe vil du også opnå “Evolution Points”, som kan bruges til at forbedre dine stats. Det betyder at du selv kan prioritere hvad der er vigtigt for dig, så hvis du vil være den ultimative knockout-maskine kan du bare smide alle dine point i ‘Power’ og ‘Accuracy’, eller hvis du vil dominere folk med jiu-jitsu ‘Submission Offense’.

Fysiske skader spiller en større rolle og opstår dynamisk. Du kan nemlig blive skadet under kampe eller sparring, så man vil blive nødt til at spille mere forsigtigt i tranningcamps. Disse skader har så indflydelse på dine stats, og du bliver nødt til at ofre tid og Evolution Points på at gendanne dem.

Det at hype’e dine kampe op er nu mere i dine hænder. Afhængigt af hvor godt du har klaret dig, kan du skrive sponsorater med forskellige brands, som hjælper dig med promoveringen. Men det mest effektive du kan gøre for at sælge dine kampe er at skabe rivaliseringer. Du får ikke længere “foræret” en rival, men skal i stedet selv vælge at blive uvenner med andre fightere, for så bedre kunne sælge en kamp imellem jer.

På den måde kan man også potentielt miste muligheden for at træne og lære nye tekniker med den givne fighter. Du kan også bare forsøge at holde dig venner med alle, men så kommer du nok til at vente noget længere på din første titelkamp.

Denne gang med historie… eller?

I denne omgang får du tildelt din egen træner, Coach Davis, som følger dig gennem hele din karriere. Mellem dine første fire kampe leverer han et indblik i MMA’s grundelementer: boxing, muay thai, brydning og jiu-jitsu. Spillets åbning kan lede én til at forvente en mere historiedrevet Career Mode, a la Fight Night: Champions eller de sidste par udgaver af FIFA. Der er nemlig cutscenes mellem hver af dine første kampe… Men det stopper pludseligt og så bliver der ret stille. Efter introduktionskampene er forbi er der kun cutscenes før dine allervigtigste kampe, eksempelvis første gang du kæmper om et bælte.

Den “historie” som er tilstede er heller ikke noget at råbe hurra for, men jeg havde gerne set nogle flere cutscenes her og der, som i det mindste kunne udbygge selve forholdet til din træner. Det er altså et mærkeligt valg at introducere historiefortælling som det absolut første i historien, for så bare at lade det udeblive fra resten af Career Mode. Lidt ekstra historie havde også hjulpet i forhold til at puste liv i den senere del af karrieren, hvor det hele godt kan blive lidt repetitivt.

Der er større fokus på det at kunne kosmetisk tilpasse din fighter. Udover nye  gakkede frisurer og tatoveringer er der nu også en bred vifte af shorts, trøjer, handsker og andet tilbehør som du kan optjene. For ja, de skal nemlig optjenes med en valuta, der opnås ved at gennemføre udfordringer eller ved at stige i level… Eller de kan selvfølgelig også tilkøbes med rigtige penge. For jeg skal hilse og sige at det tager laaaaang tid at få råd til de fedeste shorts eller handsker. Det kan godt føles lidt som om at EA leder efter en monetær erstatning til Ultimate Team, der gudskelov ikke er med i denne omgang. Der er trods alt kun tale om kosmetiske ting, og der er altså ikke nogle tekniker eller lignende man kan betale sig til.

Spillet har generelt et lidt mere legende udtryk, både i form af de spraglede outfits og frisurer, samt tilføjelsen af et par nye arenaer – Her stikker primært Backyard og Kumite ud.

Men hvordan spiller det?

Når det kommer til kampsystemet, så er UFC 4 en relativ lille opgradering. Standup delen er nær identisk med forgængeren, med nogle raffineringer til diverse animationer, og flere kombinationer flyder langt bedre. Styringen er forbedret, så mange af de mere komplicerede tekniker er langt nemmere at udføre.

Men den store forskel er clinch systemet. Hvor det før totalt afbrød tempoet i kampen, er det nu blevet en integreret del af standup gamet. Det er nu mulig at hoppe ind og ud af clinch med et tryk på R1 og Firkant/RB og B, og her kan man hurtigt ramme (eller blive ramt) med et knæ i ansigtet,

Takedownsystemet har fået en lignende opgradering, og der er flere variationer af single- og dobbeltleg takedowns. Derfor er det nu langt sværere at stoppe et takedown, da man ikke længere bare kan genkende animationen indenfor et splitsekund.

Submissionsystemet bliver nu repræsenteret af to nye minigames; et for ledlåse og et for stranguleringer, og de føles begge som en forbedring fra de forgående.

Den sidste bemærkelsesværdige opgradering er ved ground and pound, der nu er meget hurtigere og mere effektivt. Man kan komme til en ground and pound position fra flere stillinger, og nu kan man også flytte hovedet, hvis man ligger på bunden. Det er lidt besynderligt at man ikke længere kan bruge albuer, men det nye system er langt bedre til at repræsentere hvor effektivt ground and pound er i MMA. Jeg savner dog stadig lidt oumph på den visuelle side, da en knockout på gulvet stadig ser ret undervældende ud.

Groundgame sejler stadig

Hvad der desværre ikke har fået den store opgradering er selve groundgamet – altså hvordan man bevæger sig fra den ene til den anden stilling på gulvet. I stedet for at forbedret det, har EA valgt at forenkle systemet for nye spillere. Nu er det muligt at vælge en langt mere simpel styrring, hvor man ikke behøver at vide præcis hvilken stilling en submission kan udføres fra, hvor der er mulighed for ground and pound, eller bare hvordan du lettes kommer tilbage på fødderne. Hvis du eksempelvis drejer venstre styrepind til venstre, vil du automatisk blive styret mod den nærmeste submission. Men denne løsning føles stadig lidt som et plaster på et åbent benbrud. For læringskurven er stadig tårnhøj, og nye spillere vil ofte være i tvivl om hvad de reelt gjorde forkert på gulvet. Der mangler simpelthen nogle flere visuelle signaler, der bedre kan få folk til at forstå, hvorfor det var din modstander der fik sin vilje og ikke dig.

Lidt for mange fejl

Desværre er en række gamle kritikpunkter stadig ikke er løst. Hvorfor er der ingen TKO’s på gulvet? Hvorfor er dårlige animationer fra forgængeren ikke rettet? Hvorfor rykker AI’en stadig meningsløst frem og tilbage mellem to stillinger på gulvet?

Oveni det er UFC 4 desværre også plaget af en række bugs, som kan få det til at føles som et spil der godt kunne bruge lidt længere tid i ovnen. De meste går fra mindre grafiske bugs, til fejl i animationer, til kommentatorer der gentager sig selv flere gange i samme kamp, eller måske får kameraet bare lyst til at panorere langsomt rundt i oktagonen. Det meste jeg har oplevet, er dog ikke nær så slemt som det der kan findes på nettet… Med undtagelse af en enkelt gang hvor jeg mistede evnen til at blokere, så er de fleste bugs små, og ikke noget som direkte ødelægger oplevelsen. Men det kan i den grad distrahere, og få det til at føles som om, at det ikke er et færdigt produkt man sidder med.

Konklusion

EA Sports UFC 4 har bestemt nogle fine opgraderinger fra forgængeren. Det nye clinchsystem, kombineret med hvor pludseligt et takedown kan komme fra så mange stillinger giver et flow i kampen, der minder langt mere om den rigtige sport. Career Mode er langt federe i denne omgang, men det formår stadig at blive repetitivt i længden. Flere småfejl der har plaget de forgående spil er fortsat ikke løst, imens groundgamet stadig alvorligt trænger til en totalrenovering.

Det er uden tvivl det bedste MMA spil lige nu, og derfor også et must-buy for seriøse MMA fans. Men nu er det tilfældigvis også det eneste MMA spil på markedet, og derfor mener jeg at vi sagtens kan forlange mere fra EA. Historisk set har de været gode til at opdatere spillet undervejs, både med gameplayjusteringer såvel som nye fightere, og spillet har faktisk allerede modtaget den første mindre patch. Så medmindre du er super desperat efter et nyt MMA spil, vil jeg anbefale at du venter lidt og ser om spillet bliver finpudset lidt mere.

Desuden ville det heller ikke overraske mig hvis spillet kommer på tilbud relativt hurtigt, med den modtagelse det har fået blandt den mere hardcore fanbase… Og på den danske front trækker det selvfølgeligt voldsomt ned at der hverken er Mark O. Madsen eller Nicolas Dalby på rosteren.

+Clinch og ground and pound

+Carrer Mode

-Groundgame

-For mange småfejl