Har du gået og spekuleret på hvordan det mon ville se ud, hvis man lavede Fallout New Vegas til et Xcom inspireret spil?

Ja, så har du svaret i Wasteland 3.

For Wasteland 3 er et spil hvor det turbaserede taktiske top down kombineres med klassisk looting og opgradering af din base og spilkarakterer.

Egentlig er Wasteland 3 også et indblik i, hvordan Fallout så ud før Bethesda i 2008 udgav Fallout 3, og gjorde titlen til en Action/Adventure RPG.

For de to første Fallout der udkom i hhv. 1997 og 1998 var faktisk top down RPG’er, der var kraftigt inspireret af det første Wasteland fra 1988.

Spirituel efterfølger

Efter den introduktion er du måske forvirret på et lidt højere plan, men for at gøre en lang og indviklet historie kort, så var manden bag det oprindelige Wasteland fra 1988 en fyr ved navn Brian Fargo.

Brian Fargo var også manden bag det første Fallout, og ikke mindst manden bag Wasteland 2, og Wasteland 3 vi her skal anmelde.

Og lad os da bare starte med at slå fast; Wasteland 3 er et top down RPG, hvor der er et større map der skal udforskes, og under den udforskning så vil der opstå forskellige kampsituationer der løses i et klassisk taktisk turbaseret gamemode.

Desert Rangers redder dagen

Historien i Wasteland 3 tager sin begyndelse med et blodigt bagholdsangreb. En lille gruppe fra Arizonas Desert Rangers har bevæget sig ind i nabostaten Colorado, efter deres egen stat er blevet angrebet og nedkæmpet af en robotbaseret hær.

Den lille gruppes eventyr ind i Colorado bliver dog afbrudt, af en flok vanvittige fanatikere ved navn “The Dorseys”, der i et bagholdsangreb dræber de fleste Desert Rangers.

De få overlevende Desert Rangers får dog skabt kontakt til “The Patriarch”, som er den person som har bedt dem komme til Colorado.

Spillet har dermed etableret et plot med gode og onde, men det skal dog hurtigt vise sig at alt ikke er sort hvidt, i Colorados ellers snehvide verden.

For the Patriarchs metoder er nok ikke helt rene i kanten, og undervejs i spillet, vil dine handlinger afgøre The Patriarch og Colorados skæbne. Med andre ord et klassisk Wasteland/Fallout plot.

Forudsigeligt

Desværre er plottet så tydeligt allerede få minutter inde i spillet, at historien havde svært ved rigtigt at holde mig fanget.

På samme måde er NPC’erne og bad guys i missionerne ganske forudsigelige og karikerede, og dialogen med dem, fandt jeg desværre heller ikke synderligt sindsoprivende.

Jeg oplevede derfor, at jeg ret hurtigt begyndte at skippe hurtigt igennem dialogerne for at komme til der, hvor der i det mindste var lidt action.

Roddet UI og tekniske bugs

Men det viste sig desværre at være noget af en udfordring at finde frem til noget action. For når man modtager en mission fra en NPC, så fremgår den af en “Journal” i spillet, men der er ingen retningsanvisning eller markering på kortet. Du skal med andre ord selv gætte dig frem til hvor der er action.

Det blev derfor en noget roddet affære at holde styr på missionerne, og det kunne være ret svært at regne ud, hvad det var for en mission man aktiverede når kom til et nyt sted på kortet.

Selve action gameplayet, der består af det taktiske turbaserede gamemode, var desværre heller ikke helt gnidningsfrit.

Undervejs oplevede vi at spillet blev sløvet voldsomt ned, og der var deciderede framedrops, hvilket ikke rigtigt giver nogen mening, når spillet ikke umiddelbart byder på grænsebrydende og epokegørende grafik.

Tvært imod tyder det på mere alvorlige problemer i spillets “maskinrum”.

Det bidrog desværre yderligere til frustrationerne, at spillets RNG også virkede til ikke at have helt styr på sin sandsynlighedsregning. Selvom et skud var angivet til at have 85 % sandsynlighed for at ramme, så oplevede jeg lidt for tit, at det missede 3 gange i træk. Det er bestemt ikke umuligt, ud fra en binomialfordeling, men det skete påfaldende ofte, at skuddene blev misset rigtigt mange gange i træk på trods af spillet angav en høj sandsynlighed for at ramme.

En anden ting der gik igen, var en bug der betød at dine soldater med en flammekaster generelt “skød” 90 grader forkert i forhold til hvad der blev angivet.

Alt i alt gjorde disse bugs det taktisk turbaserede gamemode til en temmeligt frustrerende oplevelse.

Når man så har gennemført en mission, så skal man tilbage til den NPC’er gav missionen, men her mangler igen retningsanvisninger på kortet, og man skal prøve at huske tilbage på, hvem der gav missionen, og hvor vedkommende opholder sig på kortet.

First person dialog

På den positive side, så har Wasteland 3 tilføjet et first person view af dialogen med en række hovedpersoner i spillet. Dette er nyt i forhold til tidligere, og råder bod på den til tider kedelige dialog.

I lighed med Wasteland 2, så er de fleste dialoger indtalte, hvilket også giver lidt mere liv i de kedelige dialoger.

Det skal også tilføjes at baseopbygningen i Wasteland 3 gav mig oplevelsen af at kunne engagere mig en smule i spillet, men det ændrer dog ikke på at historien gik henover hovedet på mig. Jeg kunne simpelthen ikke blive fanget af den. Muligvis fordi jeg ikke har gennemført hverken Wasteland eller Wasteland 2.

Konklusion

Én ting er de frustrerende tekniske bugs vi har oplevet i det turbaserede gamemode, det kan forhåbentligt patches inden eller umiddelbart efter udgivelsen.

Hvad der til gengæld er sværere at komme uden om, er at Wasteland 3 nok har været én af de anmeldelser, hvor jeg har kedet mig mest med at komme igennem. Jeg købte slet ikke ind på historieplottet, og dialogen med NPC’erne kom derfor ret hurtigt til at kede mig.

At der her udover mangler retningsanvisninger til spillets missioner, betød at spillet kom til at virke roddet for mig.

Der er dog næppe nogen tvivl om at Wasteland 3 appellerer til et publikum, som længes tilbage til RPG’ere som de så ud for 20-30 år siden. Jeg må nok bare erkende at jeg ikke er en del af det publikum.

Der er nok heller ikke nogen tivl om, at det er en fordel at have gennemført Wasteland 2, da der er en hel del referencer til forgængeren.

Hvis de to forudsætninger havde været tilstede i mit tilfælde så havde karakteren nok også været højere end de 3 stjerner det kunne blive til.

+ Base- og karakteropgradering

– Roddet UI
– Kedelig dialog
– Gennemskueligt plot