Én af kategorierne ved årets Game Awards, var den smalle kategori ”Games for Impact Award”. Kategorien fik følgende beskrivelse af arrangørerne.

”For a thought provoking game with a profound pro-social meaning or message.”

Sagt lidt forenklet og på dansk: Spil der har noget på hjertet og har et budskab.

Vi har spillet tre af de nominerede, blandt andet vinderen ”That Dragon, Cancer”.

Vi starter dog i Iran i 1979.

1979 Revolution

Mange mennesker forbinder i dag Iran med terror, religiøs fundamentalisme og krig. Historisk set har Iran dog budt på meget mere. Helt tilbage til antikken hvor Persion konkurrerede med det antikke Grækkenland om positionen som det mest betydningsfulde rige.

Persien blev dog erobret af Alexander den Store i 330 f.kr. Frem til det 20 århundrede er Persien/Irans historie en blanding op og nedture, før det endeligt fik de grænser vi kender i dag.

“1979 Revolution”, tager udgangspunkt i det 20. århundredes omskiftelige historie i Iran. Fra begyndelsen af 1900-tallet og frem til 1979 blev Iran leddet af Shah’en (Kongen).

Frem til 1951 var styret forholdsvis demokratisk, men herefter blev Shah’en med amerikansk hjælp enehersker og diktator med alt hvad det indebærer af manglende menneskerettigheder.

I 1979 endte Irans befolkning med at gøre oprør, det var dog ikke et samlet oprør, men derimod et sammenrend af liberale, kommunister, mujehadin’er, islamister og folk der bare var trætte af dikatoren.

Det er det sammenrend vi havner i, i ”1979 Revolution”. Du indtager rollen som den vestligt orinterede fotojournalist Reza Shirazi, der på lidt snublende vis havner midt i revolutionsorkanens øje.

Rent grafisk og gameplaymæssigt minder spillet ganske meget om Telltales succesfulde point and click adventure stil, hvilket fungere ganske godt.

Historien og budskabet i 1979 Revolution er dog spillets helt stærke side. Den komplekse historie omkring Iran og revolutionen bliver fortalt loyalt og historisk korrekt.

Som ved så mange andre historiske begivenheder, er verden ikke sort/hvid, men i mange nuancer og farver. Iran var og er ikke kun sindsyge islamiske fundamentalister.

Orwell

I dette spil er temaet overvågning på godt og ondt. Det positive ved overvågning er at det er nemt og opklare forbrydelser, og såmænd også forhindre forbrydelser.

Det negative ved overvågning er, at man krænker en række uskyldige menneskers privatliv. Og derudover kan data indsamlet i dag, blive brugt imod dig om 20 år, hvis der kommer andre magthavere.

Og hvis du hører til dem der påstår, at du ikke har noget at skjule, så synes jeg du skal lade mig komme hjem og rode i alle dine skuffer og skabe. Og nå ja, lad mig da også lige kigge lidt på din browserhistorik og piratdownloadede porno.

Det er netop denne problemstilling Orwell tager op, for hvor langt skal man gå for at forhindre kriminalitet?

Du har valget, om hvor langt man skal gå, for at opklare en række terrorhandlinger i det fiktive land ”The Nation”. Der skal træffes moralske og etiske valg.

Spillets grafik er er dyster og kold, og stinker langt væk af fremtidsdystopia, og ganske symbolsk er alle ansigter udtryksløse og anonyme.

Spillet er meget teksttungt, og der ikke meget grafisk action, men det rejser en spændende og etisk problemstilling.

That Dragon, Cancer

Lad mig starte med at slå helt fast, at ”That Dragon, Cancer” er en sindssyg trist fortælling, om Joel Green der på den mest smertefuld og forfærdelige måde måtte lade livet til cancer som kun 5 årig.

Det er en stærk og vigtigt historie, problemet med That Dragon Cancer der vandt ”Games for Impact-prisen” er, at det ikke er et spil.

That Dragon Cancer er en to timer lang interaktiv film, med ganske beskedne gameplay elementer, der begrænser sig til interaktion igennem en håbløs og klodset styring.

Men historien er vigtig, og det er vigtigt at budskabet om Tro, Håb og kærlighed spredes. Der bliver tilmed eksperimenteret med udtryksformen i det til tider drømmeagtige landskab som That Dragon Cancer foregår i.

Konklusion

Denne skribents foretrukne spil er helt klart ”1979 Revolution”. Mest fordi det er det spil der giver mest gameplay og følelsen af et klassisk spil.

Samtidig tilfredsstiller det min interesse for historiske begivenheder, og der udover udfordrer det tidens stereotype fortælling om Iran og muslimer.

Orwell og That Dragon, Cancer er spil for en lidt mere smal målgruppe. Orwell bliver hæmmet af sit teksttunge og til tider langsomme gameplay. Det giver dog god tid til at tænke over spillets dystre budskab.

That Dragon Cancer er en flot fortælling, der dog bliver præsenteret i noget der minder om en interaktivt Power Point Præsentation, der næppe kan betegnes som et egentlig spil.

Har du prøvet én af de tre spil? Og hvilket spil har bevæget dig mest nogensinde?