Astralis i gruppefinale til ELEAGUE
På nuværende tidspunkt er gruppespillet i ELEAGUE Season 1 godt i gang. Hver uge spiller en ny gruppe indtil en vinder er fundet i alle seks grupper, der så mødes mod hinanden i playoffs.
To grupper er spillet igennem med Luminosity som vinder af gruppe A og Ninjas in Pyjamas som vinder af gruppe B.
Det mest spændende for de danske fans af CS:GO var dog at finde i gruppe C, som både Astralis og SK Gaming var en del af.
Astralis spillede sig sikkert videre i finalen med overbevisende sejre over bl.a. CLG tidligere på ugen.
Meget mere eSport: INSIDE – i samarbejde med Elgiganten, Cult Cola og SteelSeries.
Det var dog CLG der i går slog det andet danske hold SK Gaming ud af turneringen i semifinalen. SK Gaming havde en solid start med en sejr på 16-6 på første map, men tabte dog 16-10 på map 2. Tredje map blev dog noget af en gyser. Efter relativt kort tid førte CLG 15-4 og det så derfor ud til at de ville tage en sikker sejr. På mirakuløs vis formåede SK Gaming dog at tage 10 runder i træk og da der så stod 15-14 var muligheden for dansk sejr der stadigvæk.
Det lykkedes dog CLG at holde danskerne væk fra overtime da de vandt den afgørende runde og vandt kampen 16-14.
Følg Pixel.tv : Facebook – YouTube – Twitch – Twitter – Instagram – Snapchat og Discord
Finalen skal derfor spilles mellem Astralis og CLG og kampen mellem de to mandskaber kan ses fra kl. 04 natten til lørdag den 11/06.
Kan Astralis tage hævn for sine faldne danske brødre og endnu en gang vinde over CLG eller bliver de henvist til andenpladsen af amerikanerne?