Astralis og Amnesty går sammen
Gaming verdenen er generelt et godt sted for alle, men der skal ikke herske nogen tvivl om, at der også er områder hvor miljøet er slemt og skadeligt for folk. Mange gamere oplever forfærdelige adfærd såsom homofobi og racisme.
Sidste år viste en undersøgelse, at 42 procent af kvindelige gamere havde oplevet sexisme, 37 procent havde oplevet racisme og 65 procent havde oplevet homofobisk adfærd. Det vil både Astralis og Amnesty International Danmark prøve at gøre af med.
Følg Pixel.tv: Facebook – Discord –YouTube – Twitch – Twitter – Instagram og Snapchat
De to organisationer vil slå kræfterne sammen og støtte op omkring en tryg gaming kultur, der hjælper børn og unge i at kende deres rettigheder og sige fra over for hadefuld og krænkende adfærd. Det udtaler Jakob Lund Kristensen, som er medstifter og CRO hos Astralis.
“Det handler i bund og grund om respekten for andre mennesker og deres rettigheder, og vi tror på, at et samarbejde mellem Astralis og Amnesty International Danmark med fokus på netop respekt for andre er et godt sted for os at tage de næste skridt. Vi tror på, at vi sammen kan flytte nogle opfattelser af, hvad der er god og dårlig opførsel og forhåbentlig gøre en positiv forskel.”
Også Amnesty ser frem til dette samarbejde, og de tror på at de kan være med til at styrke Astralis til en bedre fremtid. Det udtaler Dan Hindsgaul som er konstitueret generalsekretær i Amnesty Danmark.
“Vi tror på, at esporten kan skabe en positiv kulturforandring for vores børn og unge, og vi kan se frem til sammen med Astralis at arbejde for en onlinekultur, hvor diskrimination og had er uacceptabelt. Vi har set, hvordan Astralis i hverdagen arbejder med de positive aspekter af esport og gaming, og hvordan deres spillere kan blive rollemodeller for en hel esportsverden. Sammen med vores indsats og viden på området kan vi styrke Astralis og klæde dem endnu bedre på til at gøre en reel forskel.
Samarbejdet imellem Astralis og Amnesty vil primært henvende sig til børn og unge i alderen 10 til 25 år, og deres forældre. Det vil b.la. inkludere et uddannelsesforløb for Astralis Talent og alle ansatte hos Astralis, som vil implementere budskaberne i organisationens værdisæt. Dertil vil Astralis hjælpe med at udbrede kendskabet til Amnestys arbejde på området.
Det bliver spændende at se hvordan samarbejdet kommer til at se ud i fremtiden, og forhåbentligt vil det gøre en stor forskel.
Hvordan kan vi gøre gaming verdenen til et bedre sted for alle?