Battlefield reboot!
Efter en pause på snart 3 år, kan vi endelig se frem til et nyt Battlefield spil senere i år. Det bliver Battlefield 6, og hvis rygterne taler sandt vil serien vende tilbage til en nutiden.
Ifølge insideren Tom Henderson, vil Battlefield 6 blive stærkt påvirket af Battlefield 3, og kan komme til at udkomme under titlen “Battlefield”. Det vil være en mindre reboot af spilserien og vil lægge fokus på større kampe med maps der kan have til 128 spillere.
Følg Pixel.tv: Facebook – Discord – YouTube – Twitch – Twitter – Instagram og Snapchat
Derudover udtaler han, at spillet er planlagt til at udkomme til Playstation 4 og Xbox One, hvilket betyder at spillet ikke vil være eksklusivt til next gen konsollerne. Dog vil PS4 og Xbox One versionerne kun have 32 vs 32 baner med nogle grafiske nedskaleringer og begrænset ødelæggelse. Dertil vil PS4 og Xbox One versionerne blive udviklet af “et andet studio eller en anden del af det samme studio”.
Til sidst vil der være en battle royal mode for Battlefield, eftersom EA er imponerede over Call of Duty Warzones succes, og håber at kunne give en bedre battle royal oplevelse med Battlefield 6.
Alt dette er stadig rygter og er ikke blevet bekræftet af EA, så tag det med et gran salt for nu.
Battlefield 6 er sat til at udkomme i slutningen af 2021.
Hvad håber du det nye Battlefield kommer til at byde på?