Blizzard bandlyser spiller på grund af politisk protest
Under en stor Hearthstone turnering “Hearthstone Grandmasters” i weekenden valgte den professionelle Hearthstone spiller “Blitzchung”, hvis rigtige navn er Wai Chung, at iføre sig en gasmaske og ytre sin protest mod Kinas kommende overtagelse af Hongkong.
Følg Pixel.tv: Facebook – Discord – YouTube – Twitch – Twitter – Instagram og Snapchat
Det økonomiske valg
Resultatet af hans valg har været hård afstraffelse fra Blizzards side.
Han er blevet bandlyst fra at deltage i flere turneringer, de har tilbageholdt alle hans præmiepenge og de 2 kommentatorer som interviewede ham er blevet fyret.
Wai Chungs protesterede fordi han selv er fra Hongkong, og er en del af den protestbevægelse som er mod Kinas overtagelse. At Blizzard vælger at lave en så drastisk modreaktion, er ud fra et businessperspektiv det økonomisk rette at gøre, mens det nu sender dem ud i en moralsk gråzone, som uden tvivl potentielt vil blive en af virksomhedens største shitstorms.
Et af Blizzards helt store økonomiske markeder og indtægter er Kina. Samtidig ejes 5 procent af Activision Blizzards aktier at den kinesiske megakoncern Tencent. Tencent kendes bedst som ejerne af League of Legends, men ejer også en stor andel af Epic Games, Bluehole (PUBG’s udvikler), Ubisoft, Discord og har dertil en lang række forskellige platforme som den kinesiske version af Facebook ”WeChat”.
Kina uddeler kun et begrænset antal licenser om året til at sælge spil på det kinesiske marked, og hvis man mister sin licens fordi man har opført sig forkert i forhold til deres standarder, så kan man vinke farvel til det kinesiske marked. Det var derfor det bedste økonomiske valg fra en ren business side af tingene at afstraffe alle involverede parter for at fralægge sig alt involvering.
(Blitzchung iført masken).
Den moralske gråzone
Blizzards valg med at please den kinesiske regering er dog samtidig et valg der stadig kan koste dem dyrt. Først og fremmest, så er Blizzard et amerikansk firma, og at indføre en censur overfor en spiller på baggrund af politiske udtalelser om frihed, kan tolkes som et direkte angreb på menneskeretten til at kunne tale frit.
Flere amerikanske senatorer har allerede været ude og ytre deres utilfredshed med Blizzards valg. Ron Wyden, der er en af senatorerne fra Oregon, har udtalt
“No American company should censor calls for freedom to make a quick buck.”
Senator Marco Rubio fra Florida har tidligere tweetet:
“China using access to market as leverage to crush free speech globally. Implications of this will be felt long after everyone in U.S. politics today is gone.”
Flere nyhedsmedier i USA har dertil ytret at Blizzards valg er tæt på anti-amerikansk, og det virker til at deres bandlysning af Blitzchung potentielt kan blusse op i endnu en konflikt mellem Kina og USA.
(Turneringen Blitzchung deltog i).
Forargede brugere
At historien er alvorlig for Activision Blizzard understreges af, at det er en af de mest trendende tråde på Reddit, da det har forarget folk på kryds og tværs. Historien om Chung har som tidligere nævnt allerede forladt gamingverdenen, og er nu den mest trendende historie blandt andet inden for politik.
Flere brugere kalder til boykot af Activision Blizzards produkter, og man især stopper med at spille Hearthstone pga. Blizzards handlinger.
Har Blizzard handlet rigtigt eller forkert? Folk har meget stærke meninger om denne sag og vi vil som altid gerne høre din.