Blizzard laver e-sports arena
Blizzard har efterhånden nogle af de helt store spil, når det kommer til e-sport. Hearthstone, Overwatch og Heroes of the Storm bare for at nævne nogle få. Derfor vil firmaet nu, ganske passende, lave deres egen e-sports arena.
Blizzard Arena Los Angeles vil blive det nye hjemsted for alle Blizzards e-sports turneringer. Arenaen er bygget i Burbank Studios, som har været brugt til flere tv serier, som f.eks. Days of our Lives. Michael Morhaime, som er Blizzards CEO, har sagt følgende om den nye arena:
“Vi er ved et vendepunkt i e-sport og vi kigger fremad, for at fremme en ny æra af konkurrence baseret underholdning. Som vi åbner dørene til Blizzard Arena Los Angeles og byder fans fra hele verden velkommen, er vi ærede over at bringe det bedste i Blizzard sport til den samme scene som nogle af de største navne i underholdning har kaldt deres hjem.”
Arenaen vil åbne den 7. Oktober med Overwatch Contenders playoffs for sæson et. Herefter vil der komme en Hearthstone turnering, der vil starte den 13. Oktober, og herefter kommer en Heroes of the Storm turnering i slutningen af oktober.
Det skal dog nævnes, at Blizzcon, som er Blizzards egen konvention, ikke vil blive afholdt i deres nye arena, men derimod i Anaheim som de plejer den 3-4. November.
Hvad tænker du om Blizzard Arena Los Angeles? Stort for esport, eller kun stort for Blizzard?