Blizzcon 2016: Esports Vindere
Blizzcon 2016 er nu slut, og selvom der ikke blev annonceret et nyt Diablo 4 eller et remastered Diablo 2 er der stadig en masse at snakke om. Der var ganske vist ikke så mange nyheder fra Blizzard på den sidste dag, men til gengæld var der en masse eSport der blev afholdt, og der er nu fundet hele fem nye verdensmestre, du kan finde ud af hvem det er nedenunder.
World of Warcraft:
Selvom det måske ikke var den største overraskelse, så skabte holdet Splyce historie, da de blev det første hold til at blive verdensmestre 2 år i træk i WoW. Det skete i en finale mod Method NA hvor det endte med den tætteste kamp under hele turneringen med 4-3 til Splyce. Det betyder at de forsvarende verdensmestre kan tage hjem hele 120.000 dollars rigere.
Hearthstone:
Årets finale i Hearthstone endte med et europæisk showdown mellem ukrainske Dr. Hippi og russiske Pavel. Ligesom i WoW finalen, så blev det en længere finale, hvor det længe så ud som om at Pavel skulle blive verdensmester, men Dr. Hippi nægtede at give op. Ved sidste kamp var det Dr. Hippi’s druid mod Pavel’s Rogue. Her kunne Pavel spille en 10/10 Vancleef i runde 5, som gjorde at han vandt den sidste afgørende kamp, og hermed kan kalde sig ny verdensmester, og 250.000 dollars rigere.
Starcraft 2:
Ved årets Starcraft 2 finale stod det mellem Dark og ByuN, og blev af mange set som den bedste Zerg spiller mod den bedste Terran spiller i verden. Det var skam også en kamp mellem de to som skulle afgøre mesterskabet, da det stod 3-2 til ByuN. I den endelige kamp valgte ByuN fuldstændig at sætte en stopper for Darks hær og mulighed for at udbrede sin base, hvilket gjorde at han nemt kunne ødelægge basen, og dermed blive verdensmester i Starcraft 2, samt vinde pengepræmien på 200.000 dollars.
Overwatch:
Selvom Danmark ikke havde et hold med til dette års Overwatch turnering, så var både Sverige og Finland med, hvor de begge nåede til hver deres semifinale. Dog måtte de se sig slået af de to finalister, Sydkorea og Rusland. Her blev det til en dominans der viser hvor stort Overwatch er i Sydkorea, da de gik hen og vandt finalen med hele 4-0. Så nu kan Sydkorea officielt kalde sig den bedste Overwatch nation i verden.
Heroes of the Storm:
Den sidste finale i år blev i Heroes of the Storm, og blev en kamp mellem Fnatic og Ballistix. Koreanske Ballistix lagde hårdt ud i finalen og var i stand til at vinde de første to kampe. Dog kæmpede Fnatic sig tilbage til 2-1, men i den sidste kamp viste Ballistix bare hvorfor de er de bedste. I banen Tower of Doom viste de hvorfor det er deres yndlingsbane, og de kunne derfor afslutte verdensmesterskabet med en sejr på 3-1, og rejse hjem med 300.000 dollars i bagagen.
Det var så alle finalerne fra årets Blizzcon. Nogle mere overraskende end andre, men i sidste ende må man sige at alle vinderne fortjente deres nye rolle som verdensmestre.
Fulgte du med i nogle af turneringerne?