Bombshell får udgivelsesdato
Pixel.tv er på besøg hos Interceptor/ 3D Realms, i Aalborg, for at se nærmere på deres kommende udgivelse; BombShell.
En sej kvinde ved navn Shelly aka Bombshell, en arm med en masse forskellige features, en masse one-liners og endnu mere action. Til at starte med et singleplayer spil, med planer om multiplayer dlc – det er noget af det du kan forvente fra Aalborgensiske Interceptor/ 3D Realms.
Når man spørger hjernen bag BombShell; Frederik Schreiber, hvad vi skal glæde os mest til, svarer han;
“Man skal glæde sig til et spil, med et vist niveau af alvor, men også en masse humor – og en konstant overflod af action”
Inspirationen, der blandt andet er hentet fra de gode gamle actionfilm fra 80’erne og 90’erne er også tydelige i spillet. Dialogen i spillet bærer meget præg af kække kommentarer, og overspillende skuespillere, men kun lige dertil hvor det stadig giver mening – en nostalgisk hyldest i en original indpakning.
Desuden bliver sværhedsgraden også noget, som vil føles som en udfordring. Fra de første baner er overstået stiger sværhedsgraden markant, og kan i visse sammenhænge sammenlignes med Dark Souls – hvis ikke du er god nok, så bliv det. Spillet er nemt at lære, men svært at mestre – så der vil bestemt være en udfordring at finde i BombShell.
Se også: OneTake – BombShell edition
Interceptor, har allerede planer om mere indhold til spillet. F.eks. overvejer de en multiplayer campaign, samt en survival mode hvor der kan spilles op til fem spillere – alle kvindelige karakterer.
Prisen bliver 299,- kr for deluxe versionen, det udgives til Xbox One, PS4 og PC hvor spillet er på gaden d. 29. januar 2016.
Vi glæder os til at få fingrene i BombShell og livestreame det for jer når det bliver muligt