Spil: Call of Duty Black Ops Cold War
Udviklere: Treyarch, Raven Software
Udgiver: Activision
Genre: First Person Shooter
Platform: PC, Playstation 4/5, Xbox One/Series X
Anmeldelsesplatform: PlayStation 4
Pris: 399 kr
Udgivelsesdato: 13. november 2020

Følg Pixel.tv: Facebook – Discord – YouTube – Twitch – Twitter – Instagram og Snapchat

Call of Duty er et ikonisk brand. For fans af FPS-genren, er det altid spændende, når der udkommer et nyt spil i rækken. Om spillet flopper eller ej, har det en indflydelse på industrien, hvad det seneste Call of Duty spil har at byde på.

Vi lever i en tid præget af corona, hvor mange er tvunget til at blive hjemme, så alle holder vågent øje med, hvad videospilsbranchen har at byde på. Derfor udkommer Black Ops: Cold War også i kølvandet på den enorme succes, som både Modern Warfare samt Battle Royale spilmoden Warzone har haft; med mere end 50 millioner hjemmeblevne spillere, den første måned efter udgivelsen.

Kampagnen

Det er imponerende, hvordan Call of Duty formår at bevare en kanon, som stadig har mere godt at byde på. Kampagnens historie fletter sig ind i en tidslinje, hvor Black Ops 1 foregår i 60’erne, Black Ops 2 foregår i 80’erne, og Cold War er i midten, under den kolde krig. Jeg vil ikke afsløre alt for meget af selve handlingen, men historien handler primært om de problematikker, der kendetegner den kolde krig. Atomvåben.

Historien fokuserer rigtig meget på at skabe en stemning, der både gengiver alt der hører til 80’erne, men også nervøsiteten og paranoiaen forbundet med den tids politiske spændinger. Derfor er en del af missionerne også ”under radaren”, altså stealth missioner.

For første gang, så vidt jeg ved, er der et forøget fokus på udforskning af omgivelser og leden efter skjulte ting. Der er to valgfrie sidemissioner, som kun kan løses, hvis man finder det bevismateriale, der ligger skjult i hovedmissionerne.

Call of Duty franchisen har igennem en lang årrække præsteret at diske op med nogle Hollywood-værdige historier i deres kampagner. Det er de færreste, der har spillet Modern Warfare 2’s kampagne, som ikke husker at have siddet med åben mund og polypper ved slutningen. Historien er endnu en gang en kæmpe fornøjelse. De velkendte karakterer Mason og Woods får mere dybde, og et par nye interessante personligheder kommer i spil.

Monolog og samtale, såvel som in-game voicelines, er for mit vedkommende fundamentet for, hvor godt jeg kan leve mig ind i historien. Derfor har det især været en fornøjelse, hvor dygtige skuespillerne bag karakterernes stemmer har været. Det giver karakterer personlighed og vækker dem til live. Bogstaveligt talt endda, for den afdøde forhenværende præsident, Ronald Reagan, spiller en birolle.
Godt stemmeskuespil gør cutscener og mindre action-prægede scener mindst lige så underholdende og fangende som de action-prægede. Normalt rager det mig en papand, hvis en NPC råber et eller andet i kampens hede. Men hvis det er Woods, der råber ad mig, mens jeg plaffer russere ned, så fanger det min opmærksomhed, for det har relevans og er særdeles iørefaldende.

Multiplayer

Cold War har fået en ny engine, der fungerer virkelig godt. Det er svært at forklare hvorfor, men det føles som om, at man bevæger sig hurtigere rundt, sammenlignet med i MW’s multiplayer. Dog kan man ikke sprinte, og jeg skal personligt stadig lige vænne mig fra at trykke to gange hurtigt på venstre analogstik, som andre formentlig også vil gøre i starten, hvis man har spillet MW eller Warzone.
Det tager længere tid at dræbe folk, – grundet lavere damage eller højere health, – men det virker naturligt. Især fordi recoilen på de forskellige våben er temmelig godt jævnet ud, så der er en del færre ”bullshit moments”, hvor man dør på et halvt sekund til en SMG. En af årsagerne til det er, at recoilen ikke decideret ”forsvinder”, som den gør i MW, når man mounter sit våben. Men for eksempel er MP5’eren stadig meta, men det er ikke på et uretfærdigt niveau.

Døre kan hverken åbnes eller lukkes længere, og det er jeg personligt stor fan af. Det er et element, der gjorde MW’s multiplayer til en pain in the ass, og det vil ikke blive savnet.

De nye maps er virkelig underholdende, på trods af en klar mangel på samme. Man når at køre død i nogle af dem, men der er snart flere på vej. Der er blevet gjort op med det klassiske 3-lane design, for at omgivelserne bliver mere realistiske. Så på mange maps er der adskilligt flere muligheder for, hvordan man kommer fra A til B. Mappet Satellite minder utroligt meget om mappet ”Battle of Jakku” fra Battlefront 2, men det er kun en god ting.

Især mappet Armada, der foregår på et skib, har været en sand fryd. Den nye spilmode ’Combined Arms Moshpit’ åbner mappet helt op, for så skal man pludselig fra skib til skib, for at indtage eller forsvare objectives. Spilmoden svarer til Domination, men der er 6 objectives og spilles 12v12. Det fungerer væsentligt bedre end 30v30, som man kunne spille i MW. Det minder ufatteligt meget om Battlefield, når mappet er så enormt og man kan bruge transportmidler, men der er ikke meget at klage over, for det fungerer.

Endnu en ny spilmode er Dirty Bomb, hvor der skal indsamles uran i kasser eller ved at få kills, så man kan påfylde og derefter detonere en bombe. Banen er, ligesom sidstnævnte spilmode, temmelig stor, og man kan komme til at skulle køre på motorcykel såvel som snescooter, for at nå fra A til B, eller endda E. Spilmoden låner rigtig mange kerneelementer fra Warzone, der dog fungerer halvt så godt. Det fortrøstningsfulde ved det er, at vi nu ved, at det måske er fint nok, at Warzone fortsat vil gøre brug af MW’s spil-engine. Ping-systemet i Dirty Bomb skal i allerhøjeste grad have en overhaling, for det er belastende at benytte sig af.

Hvis man har ambitioner om at grinde sig til guld-camo i alle våben, skal det lige noteres, at det er blevet væsentligt sværere. Noget af den gamle fornemmelse, fra tidligere Call of Duty spil, ved at klare camo missioner, er tilbage. For det kan blive alt for nemt, og så er der ikke spor blær i at rende rundt med sin guld-MP5; som jeg alligevel har set, at nogle løber rundt med 2 dage efter udgivelsen.
Det kan dog varmt anbefales at benytte sig af et såkaldt ”Wildcard” i sit loadout, der gør det muligt at bruge hele 8 attachments på et våben. Derudover vises der procentvise stats for, hvordan dine attachments påvirker dit åben, for første gang i Call of Duty.

Zombiemode

Jeg mistede personligt interessen for zombiemode efter Black Ops 2, for sidenhen har det været en mærkelig omgang. Men Cold War byder på en zombiemode, der for en gangs skyld ikke virker alt for overdrevet, som de seneste har. Der er lagt langt flere kræfter i, at det skal være traditionelt, skræmmende og splatterpræget, end en totalt overflødig historie og karakterer, man i bund og grund kan være fløjtende ligeglad med. Hvis jeg får lyst til at spille zombie-mode, så bliver det den fra Black Ops 1.
Zombiemode er dog rigtig godt til at få koblet fra, hvis man bliver træt af at få klø i multiplayer, og så kan man endda stadig få sine våben i højere level.

Hvad med Warzone?

Indtil videre, så vil Warzone stadig blive spillet gennem MW, indtil engang i december, hvor der formentlig sker en sammenkobling af de to spil. Det bliver enormt spændende at se, hvordan de to spil vil fungere ”sammenflettet”, for der er en verden til forskel mellem Cold War og MW’s spil-engines. Vi holder jer opdaterede på sagen.

Konklusion

Black Ops: Cold War er rigtig meget Call of Duty for pengene.

Der er skruet halvanden gang op for alt det, der kendetegner franchisen, og det lader til, at skaberne har lyttet til deres spillere. Efter en weekends spil, sidder jeg tilbage med en rigtig god smag i munden, for jeg blev aldrig træt af at spille. Men der er ikke noget ved Black Ops Cold War, der får mig til at slå kolbøtter i begejstring.

Multiplayeren er klassisk, de nye spilmodes er fremragende underholdning med 2-3 venner, og kampagnen er rendyrket Hollywood-kvalitet. Spillet følger den klassiske Call of Duty formular, som virker. Skulle spillet have en bedre vurdering, skal der simpelthen noget mere banebrydende på banen.

Spillet er kun lige kommet ud, så der er også rum for, at der kan komme rigtig meget mere nyt indhold, som vi nok skal fortælle jer om, når det lander.