Capcom Pro Tour i marts
Der er kommet nye informationer om dette års Capcom Pro Tour, som er en Street Fighter turnering. Det ser ud til, at dette år bliver både større og vildere end sidste år, med en rimelig heftig præmiepulje.
Sony er hoppet i båd med Twitch og Capcom, hvilket har skubbet den samlede præmiepulje op på 500.000 $, som er et enormt stort beløb for et fighting spil. Dertil kommer, at der vil være plads til hele 32 deltagere i den store finale – Capcom Cup.
Der vil være 16 kvalificerende runder verden over, heriblandt også lidt nærmere vores område, nemlig hos vores svenske naboer:
Europa
- Hypespotting 4 – Skotland, UK
- Stunfest – Rennes, Frankrig
- Milan Games Week – Milan, Italien
- Dreamhack Winter – Jönköping, Sverige
Nord Amerika
- Final Round – Atlanta, GA, USA
- NorCal Regionals – Sacramento, CA, USA
- SoCal Regionals – Orange, CA, USA
- Community Effort Orlando – Orlando, FL, USA
Asien
- South East Asia Major – Bangkok, Thailand
- Mad Catz Tokyo Game Show – Tokyo, Japan
- Capcom Pro Tour Asia Finals – Singapore
- TBD Japan Tournament
Wild Card
- Evolution – Las Vegas, NV, USA
- Canada Cup – Canada
- Brazil Game Show – Sao Paulo, Brazilien
- KO Fighting Game Festival – Kuwait
De første runder starter i Marts og vil køre indtil November. Den store finale afholdes sandsynligvis i December, men dette er ikke bekræftet. For mere information om turneringerne, inklusiv præmier og tilmeldelse, klik ind på den officielle webside.
Så hvis du føler du har en sand fighter i maven, kunne du jo velsagtens tage til Dreamhack i Sverige for at prøve lykken. Kontakt os gerne hvis du ender med at tage afsted.
Kunne du tænke dig at deltage i Capcom Pro Tour? Er du god nok til Street Fighter til at kunne komme langt?