Capcom sat til salg
Capcom har længe haft det svært rent økonomisk, trods store succeser igennem de seneste 30 år, med serier som MegaMan, Dead Rising, Monster Hunter, Street Fighter, Resident Evil, Ace Attorney, Devil May Cry, Ghosts’n Goblins med flere.
Det er nu mundet ud i, at investorerne forleden dag stemte imod et forslag om, at firmaet fortsat skulle have et værn imod overtagelse udefra. Med andre ord betyder det, at andre nu frit kan byde ind og begynde at opkøbe aktiemajoriteten i Capcom. Der er naturligvis allerede en masse rygter om hvem mulige købere kunne være, men indtil nu er ingen af dem bakket op af fakta, men mere af gisningerne fra eksperter og så selvfølgelig de sædvanlige fanboy drømme.
Det skal blive spændende at følge, hvad der kommer til at ske med en af gaming industriens helt store drenge og alle de spilserier og udviklerteams, der automatisk følger med et eventuelt opkøb.
Hvad mener du derude? Håber du at EA, Activision, Nintendo, Sony eller Microsoft opkøber Capcom eller tror du vi får bedre spil ud af en fusion med eksempelvis Square-enix?