Capcom vil udvide
For at kunne forblive konkurrencedygtige fremadrettet har Capcom planer om udvide staben.
Det kræver flere folk, jo flere detaljer der skal arbejdes på i spil, og jo mere kraftfuldt hardwaren bliver, desto flere detaljer skal der være, for at følge med de andre udviklere. Sådan har det altid været og sådan bliver det også i den kommende generation. Derfor har Capcom lavet en fremadrettet plan, der lyder på, at de skal udvide mandskabet med 100 personer hvert år de næste 5 år.
Capcom har for nyligt haft en stor succes med Monster Hunter 4, der pt. kun er udgivet i Japan, men på mange andre fronter har regnskabet haltet. Specielt på mobil, dlc og traditionelle platforme, har deres titler ikke klaret sig som håbet. Det håber Capcoms direktør, Kenzo Tsujimoto, at deres næste generations spilmotor og en forøgelse af udviklere kan lave om på.
Pt. har Capcom Deep Down til PS4 og Ultra Street Fithter 4 på vej til Xbox 360, Playstation 3 og PC.