CoD Infinite Warfare weekend
Så er der ikke længe til, at vi får mulighed for at smage endnu mere på godterne fra Activision. De folk som har forudbestilt Infinite Warfare Deluxe Edition har allerede fået adgang til Modern Warfare Remastered singleplayer delen på PS4, og snart får de også lov til at spille en del af Infinite Warfares multiplayer.
Men for at det ikke skal være løgn, så får Xbox One ejere også mulighed for at spille med, dog lidt senere.
Fra d.14-17 Oktober kan de folk som har forudbestilt Infinite Warfare til PS4 spille multiplayeren.
Fra d. 21-24 Oktober kan PS4 og Xbox One spillere, som har forudbestilt, spille Infinite Warfare multiplayer.
Som noget nyt i Call of Duty vil spille kunne prøve kræfter med Combat Rigs, som er en ny måde at personliggøre sin måde at spille på. Der findes både rigs som er færdiglavede, men traditionen tro, så er det også muligt at indstille dem så de passer perfekt til ens egen spillestil. Hvis man vil gå helt ned i detaljerne omkring Combat Rigs og hvad de indebærer, så er der masser af information at finde lige her.
Glæder du dig til Infinite Warfare? Skal du spille betaen?