Collector’s edition uden spillet?
Battlefield 1 står lige nu til at blive et af 2016’s mest ventede spil, og nu er der også blevet offentliggjort en collector’s edition for spillet, som ikke indeholder spillet selv.
Amazon har netop sat en udgave af spillet til salg, hvor man kan købe den uden at have spillet inkluderet. Den står lige nu til 130 dollars, hvilket svarer til ca. 870 kroner. Skulle man ønske at købe spillet med, så koster den 190 dollars, som er omkring 1250 kroner.
Du kan på billedet nedenunder se hvad man kan få med:
I Danmark er det indtil videre kun CDON som man vil kunne købe Battlefield 1 Collector Edition hos, som står til 1500 kroner, og det er stadig uden spillet.
Det skal dog nævnes at der kan være visse fordele ved at købe denne version uden spillet. På den amerikanske version sparer man 50 dollars (omkring 335 kroner) ved at købe uden spillet inkluderet. Hvis det samme kommer til Danmark, så er der stor sandsynlighed for at forskellen kan blive større. Så hvis det ender med f.eks. 450 kroners forskel, har man muligheden for at spare penge, hvis man kan finde et sted hvor man evt. kan få bare en kode til spillet billigere. Så det er ikke helt dumt, det Amazon har valgt at lave.
Battlefield 1 udkommer den 21. Oktober til PC, Xbox One og Playstation 4. Man kan dog spille det allerede fra den 18. Oktober, hvis man er EA- eller Origin subscriber, eller man har købt Deluxe versionen af spillet.
Dice har også lige udgivet en ny trailer, som viser de våben frem som vil være i spillet, samt skabelsen af dem:
[youtube id=”3qqkfMXYtKI”]
Vil du købe en collector’s edition uden spillet?