Coolshop røber RDRII release?
Normalt er releasedatoer noget der bevogtes nogenlunde lige så sikkert, som affyringskoderne til USA’s atomvåben. Derfor skaber det også opmærksomhed, når en butik sætter en releasedato på et spil, hvor udgiveren ikke har meldt noget ud endnu.
I den forbindelse er danske Coolshop ikke nogen undtagelse. Twitterprofilen ”Red Dead News” tweetede forleden et screendump fra Coolshops hjemmeside, hvor Red Dead Redemption 2 fik en udgivelsesdato der hedder 8. juni 2018.
Who remembers this Danish Retailer who revealed the #GTAV (PS4/XB1) Release date months before its announcement?
They've now listed Red Dead Redemption II to release on June 8th 2018.
? @therealjackster pic.twitter.com/UdifiFg5cS— Red Dead News (@RDonlineNews) December 28, 2017
Rygter, rygter og endnu flere rygter
Det er næppe nogen nyhed, at Webshops ofte sætter fiktive releasedatoer på produkter der kan forudbestilles, og det er derfor normalt ikke noget der skal lægges for meget i.
Det hører dog med til historien, at Coolshop i sin tid kom til at spoile udgivelsesdatoen for GTA V, der jo som bekendt også blev udgivet af Rockstar.
Coolshop har efterfølgende valgt at fjerne datoen 8. juni 2018 fra hjemmesiden igen, og der står nu blot udgivelse i 2018, hvilket er mere på linje med Rockstars udmelding om en udgivelsesdato i foråret 2018.
Vi arbejder i øjeblikket på at få en kommentar fra Coolshop.
Tror du at Red Dead Redemption udkommer d. 8. juni?