Corona inficerer e-sport
Det er ingen hemmelighed, at bekymringen for smitte af coronavirussen er et internationalt problem både i forhold til sundhed og økonomi. Men hvad med spilverdenen og i særdeleshed begivenheder omhandlende e-sport og spilmesser?
Følg Pixel.tv: Facebook – Discord –YouTube – Twitch – Twitter – Instagram og Snapchat
Store dele af verden er i øjeblikket i farezonen for smitte af coronavirussen, og det er ikke kun i Østen at der bliver taget forholdsregler. I Danmark er der i marts måned blevet opfordret til aflysning af alle begivenheder med en folkemængde på over tusinde mennesker, og de seneste uger har vi set flere eksempler på hvad vi har i vente forhold til aflysninger og omstrukturering af store begivenheder inden for spilindustrien.
Lad os se nærmere på konsekvenserne:
GDC:
‘Game Developer Conference’ er et årligt samlingspunkt for spiludviklere fra hele verdenen. Konferencen skulle have været afholdt den 16. – 20. marts i San Francisco, men blev i sidste uge aflyst efter store navne som Microsoft og Epic Games trak sig. Begivenheden er nu blevet udskudt på ubestemt tid, og foredragsholderne er blevet opfordret til levere deres fremlæg online.
E3:
De fleste spilinteresserede fra hele verden vil nok nikke genkendede til navnet ‘E3’. ‘E3’ er en messe, som hvert år bliver afholdt i Los Angeles. Her leveres en platform for spilfirmaer til at annoncere og fremvise deres nyeste projekter. ‘E3’ er endnu ikke blevet aflyst, men arrangørerne har udtalt at man løbende vurderer situationen, og eftersom byen i forvejen er i undtagelsestilstand, kan vi kun håbe på at nok forholdsregler vil blive taget til at arrangementet kan fortsætte uden problemer.
IEM Katowice:
‘IEM Katowice’ er en CS:GO turnering som blev afholdt i Poland, men alt gik ikke som planlagt. Kort før turneringens start meddelte arrangørerne at deres tilladelse til at huse tusinder af mennesker var blevet tilbagekaldt, og at de måtte refundere billetter. Dette resulterede i, at begivenheden blev afholdt uden publikum. En trist affære for dem som allerede havde rejst til Polen for at deltage som publikum.
Due to the dynamic changes in the global health situation, the Gouverneur of Silesian Jarosław Wieczorek issued a decision to remove their approval regarding ESL hosting a mass event in Katowice, Poland. #IEM https://t.co/hak1sn98o7
— Intel®ExtremeMasters (@IEM) February 27, 2020
Rocket League S9 World Championship:
Udviklerne af den konkurrenceprægede hybrid af bold- og bilspil, Psyonix, har meddelt at ‘Rocket League season 9 World Championship’, som skulle have været afholdt i Dallas, Texas, d. 24. – 26. april er blevet aflyst. Det er endnu ikke blevet besluttet, hvordan turneringen alternativt skal holdes men Psyonix lover at gøre alt i deres magt for at finde frem til en løsning.
–
Disse fire eksempler er kun et udpluk af eksempler på coronavirussens påvirkning af forsamlingspunkter for spilinteresserede verden over. Der er ikke tvivl om, at faren for smitte bliver taget meget alvorligt af såvel firmaer som organisationer. Eksempelvis har ‘Counter-Strike Professional Players’ Association’ udtalt at de er i konstant kontakt med turnerings organisatorer for at sikre alle sportsgrenens involveredes sikkerhed.
The @CSPPAgg is in continued dialogue with players as well as ESL, Flashpoint and other TO’s regarding the corona virus and any measures that needs to be taken to ensure player health and safety. Player health and the health of all others involved is of utmost importance.
— Counter-Strike Professional Players’ Association (@CSPPAgg) March 3, 2020
Senest er også TwitchCon Amsterdam blevet aflyst. Ddet ville desværre nok være blåøjet at påstå, at der ikke er mere i vente.
Vi følger også spændt udviklingen omkring Copenhagen Games, der er planlagt til at blive afviklet d. 8. til 11. april. Lige nu er det meningen at Pixel.tv skal deltage, men mon det bliver til noget?
Er det ok eller er det blevet for meget?