Cyberpunk 2077 når ny milepæl
Der er kommet vind i sejlene hos CD Project Reds, Cyberpunk 2077.
‘Cyberpunk 2077’ har ramt endnu en milepæl, som lyder på intet mindre end 20 millioner solgte eksemplarer på tværs af platforme.
Det skriver udviklerne bag det store open-world dystopiske rollespil, CD Project Red, via deres Twitter:
Over 20 million cyberpunks have been roaming the streets of Night City – partying with Jackie and getting to know Johnny, driving around with Panam and diving with Judy, hanging out with River and listening to Kerry’s songs.
Thank you and we hope to see you all in the Afterlife! pic.twitter.com/ifFLhg6npO
— Cyberpunk 2077 (@CyberpunkGame) September 28, 2022
CD Project Reds tidligere megahit, rollespillet ‘The Withcher 3’, har siden dets udgivelse i 2015 solgt over 40 millioner, så til sammenligning må det siges at være ret så imponerende at ‘Cyberpunk 2077’ har solgt det halve på kun halvandet år.
‘Cyberpunk 2077’ var i sandhed et hit allerede inden dets udgivelse, hvor over 8 millioner eksemplarer blev forudbestilt inden dets udgivelse i december 2020. På trods af en skuffende lancering, der var plaget af tekniske fejl og dårlig kompatibilitet med sidste generations spillekonsoller, har spillet alligevel formået at råde bod på de fleste problemer og sælge yderligere 12 millioner eksemplarer. Til sammenligning tog det indieklassikeren ‘Stardew Valley’ seks år at opnå samme salgstal.
Følg Pixel.tv på: Facebook – Discord –YouTube – Twitch – Twitter – Instagram – TikTok og Snapchat
En af grundene til at spillet har opnået de 20 millioner, må siges at være deres nyligt annoncerede udvidelsespakke, samt den aktuelle Netflix animeserie, ‘Cyberpunk: Edgerunner’ som finder sted i samme univers som spillet. Her på redaktionen er vi enormt begejstret for serien, og folk har valfartet til spillet for at prøve kræfter med det på ny. Faktisk er de sidste 2 millioner eksemplarer blev solgt på kun 4 måneder, så det må siges at interessen for den dystopiske fremtid atter er vakt.
Der er selvfølgelig lang vej op til de mest solgte spil i verden som bl.a. omfatter ‘Minecraft’ med 238 millioner solgte eksemplarer og ‘GTA 5’ med 170 millioner, men mindre kan også gøre det, og det er skønt at se at CD Project Red har vokset med opgaven i forhold til at levere et spil, som lever op til forventningerne.
Er du vendt tilbage til ‘Cyberpunk 2077’ de sidste par måneder?