Dansk esport – Hvad nu?
Som den første af sin slags, har vi kastet os ud i en podcast.
Emnet er esport i Danmark. Hvor er vi? Hvor er vi på vej hen? Hvilke udfordringer er der? Hvordan når vi i mål? Er bare nogle af de spørgsmål, der bliver vendt.
*Vi har lavet en fb gruppe, dedikeret til esport: Inside
I dette afsnit har vi inviteret formand for dansk esport, Thomas Koed på besøg, der i selskab med Teemo, flittig League of Legends reporter og vært på Pixel.tvs OneTake, og Thomas Bense, der i dette tilfælde agerer torvholder, tager en snak om den danske esports scene.
Som skrevet er podcast formatet helt nyt på Pixel.tv og derfor vil vi gerne have konstruktiv kritik. Hvad kan vi gøre bedre? Er der emner du gerne ser at vi kaster os over? Etc. Vi har naturligvis selv områder vi gerne vil rette op på og emner vi gerne vil behandle, men lige nu, vil vi gerne høre din mening.
Se også: Ugens OneTake hvor denne podcast bliver omtalt
Tanken med at lave en podcast er, at vi kan fordybe os i emner, der nødvendigvis ikke er interessante for en bred målgruppe, men forhåbentlig relevante for folk, der interesserer sig for de udvalgte emner.
God fornøjelse!
Abonner til vores eSport podcast: iTunes – Android – RSS Feed