Dark Souls mister online funktioner
På trods af gode nyheder fra FromSoftware, meddeles det nu at vi må sige farvel til onlinefunktioner i det originale Dark Souls på PC.
Siden januar 2022, har serverne til samtlige ‘Dark Souls’ spil på PC, været offline, hvilket har medført at multiplayer funktioner i spillene har været sat i hvile. Grunden til nedlukningen var af sikkerhedsmæssige årsager, og det medførte, at det i en periode var slut med at bryde ind i hinanden spil, placere små noter i spilverden og hvad der ellers hører til i FromSoftwares urimelig svære trilogi.
I august kunne FromSoftware så byde onlinefunktionerne tilbage i ‘Dark Souls 3’, men i mellemtiden har det været usikkert hvornår vi kunne få en lignende glædelig nyhed ift. de to tidligere spil i serien.
I dag, d. 25 oktober 2022, har udviklerholdet bag dog annonceret, via et tweet, at ‘Dark Souls 2: Scholar of the First Sin’ er blevet genaktiveret.
Online features for the PC version of Dark Souls II: Scholar of the First Sin (DX11) have been reactivated.
Online features for the base version of #DarkSouls II for PC (DX9) will be made available at a later date.
Our thanks for your continued patience and support. pic.twitter.com/OihQUJOIbu
— Dark Souls (@DarkSoulsGame) October 25, 2022
Basisudgaven af ‘Dark Souls 2’ og ‘Dark Souls: Remastered’ skulle gerne få en lignende behandling inden for den nærmeste fremtid, men der er desværre en streg i regning ift. den glædelige nyhed.
Det originale ‘Dark Souls: Prepare to Die Edition’ vil nemlig ikke få genskabt online funktioner, og er altså nu blevet henvist til bunken af spil på Steam, som har måtte lukke deres servere for altid.
Følg Pixel.tv på: Facebook – Discord –YouTube – Twitch – Twitter – Instagram – TikTok og Snapchat
Et hurtigt kig på SteamDB viser at ‘Dark Souls: Prepare to Die Edition’ i skrivende stund kun er blevet spillet 178 gange de sidste 24 timer, så det er måske ikke det store tab, men stadigvæk en trist affære.
FromSoftware begrunder den permanente nedlukning med, at deres online system i spillet simpelthen er blevet forældet siden dets udgivelse i 2012.
Vi siger farvel og tak til onlinefunktioner i det gamle spil, men trøster os ved tanken om at den fabelagtige genskabelse af spillet ‘Dark Souls: Remastered’ snarligt skulle få sat stikket til serverne tilbage i maskineriet.
Spiller du stadig det originale Dark Souls?