Date din favorit Dead by Daylight skurk!
Har du altid fået et lille sus i maven, når du er blevet jagtet rundt af “The Trapper”, eller har du haft sene natte tanker om “The Huntress”?
Så kommer der nu det helt perfekte spil til dig.
Behaviour Interactive har i samarbejde med Psyop annonceret en ny ‘dating simulator’ med navnet ‘Hooked On You: A Dead By Daylight Dating Sim’.
Den visuelle novelle som blev annonceret til deres nylige jubilæumsevent, kommer til at indeholde: “Romantik, hede referencer og bare overkroppe.”
Se traileren her:
Den officielle beskrivelse af spillet er:
“Hooked on You: A Dead by Daylight Dating Sim tager spillerne med til Murderer’s Island. Deres ledsagere: Fire død-lækre dræbere som, under deres morderiske ydre, blot søger lidt romantik. Fans flirter deres vej ind i hjertet på The Huntress, The Spirit, The Trapper og The Wraith, imens de afslører mørke hemmeligheder på vejen. Vil de finde ægte kærlighed, skabe venskaber eller blive hakket til døde? Det kan kun de bestemme. Som mysterierne udfolder sig, er det deres job at finde hovede og hale på det hele. Hvad bragte dem her? Hvor kom dræberne fra? Hvorfor viser de så meget interesse? Og mest vigtigt, hvis kun én kunne blive valgt til kærlighed… Hvem skulle det så være?”
Hvis alt dette har vakt din interesse, og du nu selv drømmer om at prøve kræfter med at date en af disse charmerende dræbere, så kan spillet købes på Steam til sommer. Prisen er endnu ikke offentlig.