Inden jeg går i gang med at skrive om, hvad jeg synes om min hands-on-oplevelse med Deathloop, vil jeg pointere, at jeg er underlagt stramme embargo-krav om, hvad jeg må afsløre omkring spillet. Det knytter sig hovedsagligt til historien i spillet som udviklerne gerne vil holde hemmelig så lang tid som muligt.

Følg Pixel.tv: Facebook – Discord – YouTube – Twitch – Twitter – Instagram og Snapchat

Det jeg kan sige er, at jeg sidder med en virkelig god fornemmelse af spillet, og det giver mig lyst til at spille mere end de 5 timer, vi er blevet anbefalet at spille. Der er en interessant historie med gode karakterer, sublimt leveldesign, fedt gameplay og et supercool soundtrack til at understøtte hele rammen. Deathloop er en unik oplevelse, der er værd at gå på opdagelse i.

Jeg vil anbefale at tjekke videoen nedenunder ud efter du har læst dette preview for at få en fornemmelse af, hvordan det spiller sig ud:

Viden er magt

Det jeg kan fortælle om historien er, at man spiller som Colt, der skal finde ud af hvem han er, og hvorfor han bliver ved med at være i et loop på en mystisk ø. På denne mystiske ø holder 8 såkaldte Visionaries til, hvor det er din opgave at dræbe dem alle inden dagen er omme for at bryde loopet.

Hver Visionary holder til på hver af de 4 områder på øen. For at dræbe den skal du indsamle viden om, hvor de er henne, hvordan man genkender dem, og hvilket tidspunkt på dagen, de er fremme i offentligheden.

For at gøre livet sværere for Colt, kan hans nemesis, Julianna, dukke op og jagte dig. Dog hvis du når at dræbe hende inden, får du hendes Slab, der giver Colt nogle forskellige power-ups, fx man kan teleportere sig længere frem eller kaste med fjenderne.

Hvis du har en ven eller gerne vil gøre livet surt for andre spillere, kan man selv spille som Julianna og bryde ind i andres spilsessioner og jagte dem. Denne funktion var ikke tilgængelig under mit preview, men det lyder meget interessant. Hvis du spiller offline, bliver hun styret af en AI. Ligeledes kan hun kun bryde ind et bestemt antal gange i hvert loop.

Hvert loop er inddelt i 4 tidspunkter på dagen: morgen, middag, eftermiddag og aften. Hvis du dør i en af disse tidsperioder, starter loopet forfra om morgenen. Ligeledes starter loopet forfra, når du er færdig om aftenen.

Spillet handler, ligesom i andre time loop-spil som The Legend of Zelda: Majora’s Mask og Outer Wilds, om at man skal indsamle viden for at progressere i spillet og finde ud af, hvor de forskellige Visionaries gemmer sig.

I de første fem timer er spillet ret lineært, hvor man lærer om de forskellige mechanics i spillet, og hvor historien bliver sat fint op. Herefter skal man som spiller selv til at finde ud af, hvilket område og på hvilken tid af dagen, man skal besøge først. Her virker Deathloop til at have et rigtigt godt udgangspunkt, der hjælper spilleren til en måske uoverskuelig opgave. Der bliver gjort brug af forskellige journaler, der hjælper spilleren med at opsummere, hvad man ved, og hvad man skal finde ud af for at bryde loopet.

Kreativ frihed

Det kan godt lyde som om, det bliver et ret stringent spil, hvor man ikke skal tænke selv, fordi spillet hjælper for meget. Dette er faktisk det modsatte. Man har som spiller stor frihed til selv at udforske og finde på kreative måder at slå fjender og Visionaries ihjel på.

Deathloop låner alt det gode fra Arkane Studios’ tidligere spil Dishonored 1 & 2 og Prey, hvor stealth-mekanikken og kreative måder at slå fjender ihjel går igen. De har forfinet deres stealth-gameplay så det føles intenst og underholdende på samme tid. Man ved, man skal time det perfekte snigmord inden offerets kammerat vender sig om og opdager det.

Og hvis man bliver opdaget, er der mange muligheder at komme ud af en knibe på. Man kan finde forskellige typer våben rundt omkring den mystiske ø – nogle mere unikke end andre. Ligeledes har man granater og sine power-ups, man kan bruge for rigtigt at skabe ravage. Dog har man meget begrænset antal liv, hvilket indikerer, at snige-metoden er at foretrække.

De våben og opgraderinger, man finder undervejs kan man tage med over i andre loops, hvis man bruger såkaldt Residuum på dem. Residuum er noget du finder i genstande og på nogle fjendetyper, hvor særligt Visionaries giver dig ret meget. Dog er det dyrt at bruge, og man mister alt, hvis man dør. Derfor skal man bruge det med rettidigt omhu.

Hvis man mere kører stealth, kan man, ligesom i Bioshock, hacke forskellige turrets til at kæmpe for én eller få telefonbokse til at ringe, for at distrahere fjenderne. Modsat Bioshock er der ikke noget mini-game, man skal igennem. Dog larmer ens Hijacker ret meget, heldigvis uden at fjenderne opdager det. Det ødelægger dog lidt illusionen om stealth.

Deathloop minder på mange punkter om Bioshock 3 eller Fallout-spillene med dens retropunkede/steampunkede 60’er-stil i obskure univers. Særligt Bioshock med dens forskellige personager og gameplay ved førstepersons-perspektivet. Hvis Outer Wilds og Bioshock 3 fik et barn ville det ligne Deathloop meget godt.

Dog har spillet sine skønhedsfejl. Jeg oplevede massive framedrops i de ellers stabile 60 FPS, mens mest da et level startede. Ligeledes glitcher baggrunden en smule, når man kigger ned i vand. Våbensystemet er også svær at få styr på, når man bliver opdaget og skal handle hurtigt. Her er det mere optimeret til et stealh-gameplay.

Derudover er lyden også sjovt mikset. Hovedpersonen Colt lyder som om, at de har optaget ham i en tunnel. Der er vildt meget rumklang på ham uanset rummet, han er i. Ligeledes råber han ofte efter man har snigmyrdet et offer, hvilket lidt ødelægger illusionen om stealth også. Særligt fordi fjenderne tæt på ikke hører noget.

Selvom det er fedt at mærke et spil, der virkelig gør brug af PS5’erens Dualsense-controller, så forudser jeg, at det nok kommer til Xbox indenfor nogle år. Det er trods alt Bethesda, der udgiver det. Controlleren gjorde ikke den store forskel for mig, hvor jeg derimod synes, at Returnal gør bedre brug af controlleren.

Konklusion

Deathloop giver en rigtig unik spiloplevelse, der er underholdende og tankevækkende at spille. Konceptet er sjovt og veludført, og selvom områderne på øen er opdelt, så de føles arkade-agtige, så har spillet bare et rigtigt godt flow.

Soundtracket, der vil knytte sig til acid jazz/bebop-genren, understøtter hele stemningen og den cell-shadede artstyle sublimt, der er med til at holde spilleren fanget i universet ligesom Colt er det.

Det blander lige dele action og lige dele strategisk tænkning til, at jeg er sikker på, at spillet har et publikum. Jeg kan i hvert fald klart anbefale dette time loop-eventyr!

Deathloop bliver udgivet d. 14. september på Playstation 5 og PC.