Deep Rock Galactic spin-off annonceret.
Så skal der mines med dværgene fra Deep Rock Galactic på en hel ny måde.
Den danske udgiver Ghost Ship Publishing har annonceret en ny spin-off titel til deres succesfulde udgivelse ‘Deep Rock Galactic’. Det nye spil kommer til at gå under navnet ‘Deep Rock Galactic: Survivor’, og bliver et top-down single-player shooter, der lader til at drage stor inspiration fra sidste års populære ‘Vampire Survivors’.
Spillet kommer til at finde sted på planeten Hoxxes, kendt fra Deep Rocks originale univers, og fungerer som en såkaldt auto-shooter, hvor en enkel spiller har til opgave at overleve sværme af rumvæsener med konstant stigende mængder og sværhedgrade. Imens horderne skal bekæmpes, vil fans af det originale spil glæde sig over, at mining stadig vil være en essentiel del af oplevelsen, og der skal samles ressourcer ind under missionerne, så man kan vende stærkere tilbage i patronhelvedet senere.
Spillet er sat til at udkomme i Early Access på PC senere på året, hvor en begrænset mængde af spillet vil være tilgængeligt. Ved den fulde udgivelse kan vi dog se frem til fire spilbare karakterer, over 30 våben, og et sted imellem tre og fem forskellige omgivelser. Når det kommer til fjender lover Ghost Ship mere end ti typer af fjender ved lanceringen, og omkring tre bosskampe.
I forbindelse med annonceringen er vi også blevet beriget med en trailer, hvor vi stifter bekendskab med forskellige missioner, måden hvorpå der skal mines og, selvfølgelig, masser af fjender der bliver bekæmpet. Vi får også lov til at snuse kort til et par upgrades i spillet samt forskellige våbentyper.
‘Deep Rock Galactic: Survivor’ bliver udviklet af det danske spilstudie Funday Games, som tidligere står bag det populære og verdenskendte mobilspil ‘Subway Surfers’.
Det skal blive spændende at se hvordan den nye genre passer ned i de hårdkogte sci-fy dværges univers.
Glæder du dig til at prøve kræfter med den nye format for ‘Deep Rock Galactic’?
Facebook – Discord –YouTube – Waoo – Twitch – Twitter – Snapchat – TikTok – Pluto.tv – Instagram