Det er svært at være mørk
I det kommende South Park: The Fractured But Whole vil din karakter se anderledes ud alt efter hvilken sværhedsgrad du spiller på. Jo sværere spillet skal være, desto mørkere hud får din karakter.
Det vil formentlig ikke påvirke spillets kampsystem, men det har en indflydelse på hvor mange penge du får i spillet samt hvordan andre karakterer taler til dig. Dette er tydeligvis en kommentar på racisme i nutidens USA. Du kan se hvordan det fungerer i denne video (hop til omkring 5 minutter og 40 sekunder inde):
Derudover er det nu også muligt at vælge sit køn i spillet. Du kan vælge dreng, pige eller intetkøn. Vælger du pige vil Mr Mackey ringe til dine forældre for at bekræfte det, og her vil man se en reference til det forrige spil, The Stick of Truth. Ydermere er det muligt at vælge om man identificerer sig selv som ciskønnet eller transkønnet.
Dette kan ses i videoen her, fra omkring 44 minutter inde:
Det er ikke så tit man ser disse funktioner i spil og det er helt nyt for South Park. Nogle vil måske mene, at der er tale om politisk korrekthed, men der er nok nærmere tale om at tilføje nogle muligheder så alle kan være med. I sidste ende er man jo ikke tvunget til at spillet som en transkønnet pige hvis man ikke vil.
Denne skribent synes personligt, at der er tale om en genistreg her. Kommentaren vedrørende både race og køn er tydelig, og det er fedt at se Ubisoft erkende folks forskelligeheder og udfordringer.
Hvad tænker du om South Parks funktioner med sværshedgrad og valg af køn?