DriveClub får udgivelsesdato
Det eftertragtede racerspil DriveClub har fået en udgivelsesdato.
Hvis man har en kærlighed for racerspil og har købt en Playstation 4, så har udvalget indtil nu været temmeligt begrænset, med ikke meget andet end en enkelt Need For Speed titel. Derfor har mange ventet med spænding på, at Driveclub skulle udkomme, så de kunne få deres benzin-fix.
Derfor var det meget ærgerligt, at spillet blev udsat fra sin oprindelige udgivelsesdato omkring lanceringen af konsollen, men nu kan vi heldigvis annoncere, at spillet har fået en fast udgivelsesdato, takket være en besked fra Sonys Yoshida på Playstation Blog.
I et blogindlæg får vi nemlig tre vigtige datapunkter. Vi får den førnævnte dato, navnet på det nye Game Director, der skulle afløse Col Rodgers og en ny fin trailer. Den nye mand bag roret, der faktisk har været der siden februar, er Paul Rustchynsky. Rustchynsky har tidligere erfaring med racerspil, da han stod bag Motorstorm RC, en PSN eksklusiv spinoff Motorstorm titel til PS3 og PS Vita.
- Du kan læse mere om den tidligere Game Directors afsked her
Udgivelsesdatoen bliver nævnt til sidste i video og er d. 7/10 2014 eksklusivt til Playstation 4. Du kan se den smukke trailer herunder:
Skal du have fat i DriveClub?