Dungeons & Dragons: Honor Among Thieves Trailer
Dungeons & Dragons filmen gjorde sit indtryk til San Diego Comic-Con da de offentliggjorde deres nye trailer.
Følg Pixel.tv på: Facebook – Discord –YouTube – Twitch – Twitter – Instagram – TikTok og Snapchat
En del af os kender det måske, du sidder med dit party, i er igang med at færdiggøre jeres måneds lange kampagne og kæmper måske mod den aller sidste store skurk (Vecna?), jeres HP daler og alt ser sort ud. Ind for sidelinjen kommer jeres wizard så og kaster den største fireball i nogensinde har set! Eventyret slutter, men præmien var ikke at redde verdenen fra skurken, nej, den rigtige præmie var de venner du fik på vejen.
Se traileren til filmen her:
For mange er D&D ikke et nyt koncept. D&D har eksisteret i mange år og været den helt store to-go to når vennerne skulle samles og der skulle rulles med nogle terninger.
Derfor er det vel ikke så underligt at Hollywood også øjner dette som en chance for præmissen til den næste store eventyrfilm. Vi blev introduceret en smule for D&D i ‘Stranger Things’ og personligt har jeg da venner som fortæller at de ikke anede hvad det var, før de så drengene spille det i serien.
D&D er en forunderlig verden, der har så meget at byde på og udforske, derfor smeltede mit D&D hjerte også en smule, da jeg i den nye trailer til filmen: Dungeons & Dragons: Honor Among Thieves fik lov til at se en OwlBear gå helt amok.
Filmen er instrueret af Jonathan Goldstein (Spiderman: Homecoming og Horrible Bosses) og John Francis Daley (Dr. Sweets fra Bones) – De har begge arbejdet sammen på ‘Spiderman: Homecoming’ og ‘Game Night’, så vi går ud fra at de sagtens kan samarbejde.
I rollelisten til filmen ser vi Chris Pine (Star Trek), Sophia Lillis (IT), Michelle Rodriguez (Fast and Furious), Regé-Jean Page (Bridgerton), Justice Smith (Jurassic World) og Hugh Grant (Love Actually). Så alt i alt, et stjernespækket cast.
Filmen udkommer d. 3 marts 2023
Glæder du dig til filmen?