E-sport forsat i fremdrift
E-sport er gået fra et nichemarked til en kæmpe industri, men hvordan har udviklingen været de sidste par år? Vi kigger nærmere på tallene.
De seneste år har været præget af enorm vækst inden for e-sport scenen. Aldrig har det været lettere at følge de nyeste turneringer, både fysisk og bag skærmen.
Det kan mærkes hos Danske Licens Spil, som kan rapportere en mærkbar stigning i forbindelse med omsætningen fra odds på digitale spil. Adm. direktør hos Danske Licens Spil, Niels Folmann, udtaler følgende:
”Vi havde et mål om en omsætning på 140 mio. kr. i 2018, det nåede vi lige over. Men det interessante er udviklingen i e-sport. Vi ser stadig en rivende vækst, og det ser ikke ud til at stoppe. Vi startede med eOddset i 2014, og det er kun gået fremad siden da. Alene på Counter Strike er omsætningen vokset med 108 pct. i 2018. Målgruppen ændrer sig også lige så stille, så vi har flere over 30, der spiller, og flere kvinder”
Analysen er orkestreret hos erhvervsorganisationen; Dansk Erhverv. De betragter i højere grad e-sport, som værende fordelagtig i forhold til arbejdsmarkedet. De påpeger i følgende udmelding fra analysechefen, Malthe Munkøe, at e-sports mange facetter udgør en branche med stort potentiale:
“E-sport er ikke længere bare noget, teenagere spiller på deres værelser til et ‘lan-party’ et par gange om året. Gennem digitaliseringen og internettet er det blevet til en egentlig branche og et reelt erhverv med folk, der spiller det professionelt. Det er en branche med mange penge, markedsføring og merchandise i ryggen, og der er gode vækst- og turismeperspektiver i at skabe e-sports events som f.eks. BLAST Pro Series, som vi kender herhjemme fra,”
E-Sport boomer
Et uddrag fra analysen ‘E-Sport Boomer’ fra Dansk Erhverv, der omfatter statistikker fra 2014 – 2016, viser følgende:
- Danske Spils omsætning for bets på e-sportskampe er steget fra indeks 100 til indeks 644, dvs. med 544 pct., fra 2014 til 2016
- I samme periode er antallet af e-sportskampe som Danske Spil tilbyder betting på, vokset fra indeksværdi 100 til indeks 581, dvs. med 481 pct.
- E-sport er ikke et rent nicheområde for Danske Spil, idet omsætningen på esportsområdet er større end fx bets fra cykelsport, badminton og volleyball, og nærmer sig amerikansk fodbold
Nedenstående figur viser fordelingen af omsætning fra bets på e-sportskampe efter spil, 2016:
Kilde: Analysenotatet: E-Sport Boomer, Dansk Erhverv
Vi har næppe nået toppen af isbjerget inden for digital sport på dansk grund. Den konstant positive udvikling, peger i retning af en endnu lysere fremtid.
Hvad tænker i om e-sport i dagens Danmark?