E3: EA’s pressekonference
EA har traditionen tro valgt, at lægge deres pressemøde udenfor det tidsrum hvor selve E3-messen bliver afholdt. I kampen om opmærksomhed har EA valgt, at afvikle deres pressekonference lørdag d. 10. juni kl. 21:00 (dansk tid)
Hvad kan vi forvente af EA
Det er sjældent, at EA har de helt store overraskelser med til E3, og vi forventer derfor heller ikke noget breaking news på den pressekonference. Vi forventer dog at se mere til årets udgaver af de populære sportsspil i FIFA-, Madden NFL- og NBA-serierne.
Udover de traditionelle konsolversioner af FIFA, har EA annonceret at 2017 også kommer til at byde på et FIFA spil til den mobile platform Nintendo Switch. Det bliver interessant at følge om EA har noget nyt på den front.
Star Wars Battlefront II, Battlefield 1: The Name of the Tsar og det kommende Need for Speed regner vi bestemt også til at se mere til.
Rygter
Som nævnt finder vi det tvivlsomt om der sådan for alvor kommer de helt store afsløringer fra EA. Der har været lidt rygter om et Bioware Project, med release engang efter april 2018, hvilket ville være en kanin EA kunne trække op af hatten.
Du kan følge EA’s pressekonference via følgende stream:
https://www.twitch.tv/pixeltv