E3: Hvad viste EA frem?
Så er årets E3 skudt i gang med det første pressemøde fra Electronic Arts. Vi beskrev forleden, hvad man kunne se frem til fra EA og listen blev nærmest fulgt slavisk. Vi blev dog positivt overrasket af det nye spil ‘A Way Out’ fra studiet Hazelight Studios, de samme som stod bag ‘Brothers – A Tale of Two Sons’.
Hvad blev vist frem?
Fifa 18
Eftersom disse sportsspil er en årlig lancering er det begrænset, hvor meget nyt der kan vises frem. Vi fik dog et kig på Fifa Journey, en fortsættelse fra Fifa 17, hvor spilleren styrer Alex Hunter på sin karrie gennem fodboldlivet. Det bliver endnu en gang Hunter, der er i fokus hvilket blev præsenteret gennem en underholdende video, der bød på mange kendte ansigter fra fodbold verdenen som snakkede om Hunters talent.
Vi fik desværre ingen yderligere informationer om udgaven til Nintendo Switch, men vi ved dog at den bliver uden The Journey delen.
The Journey: Hunter Return bliver tilgængeligt i fifa 18 i slutningen af september til Xbox One, Playstaion 4 og PC.
Need for Speed: Payback
En gameplay trailer i bedste Fast and Furious stil blev vist frem med hæsblæsende action og eksplosioner. EA har tidligere meldt ud, at man spiller som tre forskellige karakterer og et segment i traileren viser den flydende overgang mellem karakterskifte som åbenbart sker automatisk på bestemte tidspunkter i historien.
Der kom ikke rigtigt mere information om spillet, men det er planlagt til udgivelse i november til Xbox One, Playstation 4 og PC
Battlefield 1:
Dette var spillet som nok bød på mest nyt. Det blev bekræftet at to nye nighttime maps bliver tilgængeligt i denne måned og at den nye expansion ‘In The Name of The Tsar’ kommer til at byde på seks nye maps, nye køretøjer og våben. Som det første nogensinde i Battlefield bliver det muligt at spille som kvindelige soldater.
‘In the Name of the Tsar’ udkommer i september mens det første nattebaseret map kommer i juni efterfulgt af et i juli.
Anthem
Vi fik et kort kig på en helt ny sci-fi IP fra Bioware. Intet andet end en teaser trailer blev vist, men vi fik dog af vide at mere ville blive vist frem under Microsoft pressemøde. Vi tænker derfor om det kunne være en eksklusiv titel til Scorpio?
https://youtu.be/8TDIk4MB5HQ
Star Wars: Battlefront 2
Dette spil var nok, hvad de fleste havde glædet sig til ved EA’s pressemøde. Efter en lunken modtagelse af det første spil i 2014 var fans spændt på at se mere til det nye efter det blev meldt ud, hvor meget større det ville blive.
Der var desværre ikke meget nyt at hente under pressemødet da langt det meste var blevet offentliggjort inden. Vi fik dog uddybet, at der denne gang ikke er noget season pass, i stedet vil de udgive ‘themed seasons’ med nyt indhold tilpasset til et bestemt tema. Disse små udvidelser kommer til at blive gratis og den første kommer til at fokusere på den kommende film ‘The Last Jedi’ med karakterer som Finn og Captajn Phasma.
De viste også en live multiplayer gameplay session fra Naboo mappet ‘Assault on Theed’, der gav os et kig på det nye class system og andre ændringer fra det første. Det nye spil kommer nemlig til at have et point system som giver point baseret på, hvor godt du klarer dig i kampen. Disse point bruges så på power ups, hero karakterer og køretøjer i stedet for tokens placeret på mappet som vi så i det første.
Star Wars: Battlefront 2 udkommer i november til Xbox One, Playstation 4 og PC.
Madden 18
EA fremviste en trailer om spillets story mode kaldet ‘Longshot’, som følger en ung spiller, der skal kæmpe sin vej fra College football til NFL. Historien byder bl.a. på en karakter spillet af oscar-vindende Mahershala Ali.
Spillet udkommer i august til Xbox One, Playstation 4 og PC.
NBA Live 18
Det ser ud til EA virkelig fokuserer på historie elementer i deres sportsspil og at det er på denne måde de vil bringe nyt til en spilserie, der udkommer hvert år.
Også ved NBA blev en historie-drevet trailer vist frem kaldet ‘The One’. I modsætning til de andre sportsspil, der blev vist frem, er det dog her muligt at designe karakteren fra bunden og give point i de færdigheder du ønsker at bruge.
Udover historiedelen bliver det denne gang også muligt, at arrangere basket kampe i gademiljøer som Venice Beach.
A Way Out
Sidst, men ikke mindst, og nok som den største overraskelse under showet blev ‘A Way Out’ præsenteret. Spillet er som nævnt tidligere udviklet af holdet bag ‘Brothers – A Tale of Two Sons’, som kun byder på en Co-op oplevelse. Det bliver altså ikke muligt at spille det alene, kun med en ven i sofaen eller med en over nettet.
Spillet går ud på at bryde ud fra et fængsel, hvilket kan gøres på mange forskellige måder. Et interessant element er at den ene spiller kan bevæge sig rundt mens den anden er i en cut scene.
Vi ser meget frem til spillet som skulle udkomme tidligt 2018.
https://youtu.be/bO1a4XHi09o
Vi vil forsøge at få prøvet så mange af de nye spil som muligt og give jer vores indtryk fra messen i Los Angeles!
Hvad synes du var det bedste ved EA’s pressemøde? Glæder du dig til nogle af spillene? – Husk at se med når Pixel.tv dækker de resterende pressemøder.