E3 Indtryk: Torsdag
Så ramte vi pludselig sidste dagen for E3 2015 og hold da op hvor er det hele gået stærkt. Da vi troppede op inde ved messehallerne imorges havde jeg virkelig den følelse af, at jeg slet ikke havde nået de ting jeg skulle. Men der kan ske meget på sådan en helt almindelig dag, og det kan man roligt sige var tilfældet her.
Lennart
Lennart, Oliver, Michael og jeg selv, startede med en aftale nede på Ubisofts stand. Der fik vi blandt andet muligheden for endelig at prøve Tom Clancy’s The Division. Det første Lennart stort set sagde da vi kom ud derfra var, at det var fedt at grafikken faktisk ser ud til at leve op til det lovede, modsat hvad vi oplevede med Watch Dogs. Et andet spil der senere på dagen fik ham op og køre var det kommende Rise of the Tomb Raider. Jeg viste det faktisk ikke på forhånd, men Lennart holder rigtig meget af serien og han var fuldt ud tilfreds, med de mange små nye tiltag i spillet.
Du vidste det muligvis ikke, men Lennart er en mand med et stort blødt hjerte, så da hans kæreste Lazandra kom på besøg her til aften i L.A., kom det helt store smil frem. Det er sgu nice at se for os andre på turen, og så gør det ikke noget at hun samtidig er godt selskab. Jeg lovede Lennart, at jeg ville afslutte hans oplevelser af dagen, med et citat fra ham selv fra tidligere på dagen. Så here we go: “Fordelingen af arbejdet på pixel.tv er sådan, at Thomas ødelægger ting, og så fikser jeg dem”
Thomas
Ligesom Lennart har Thomas idag været ind og se meget mere til det kommende Tomb Rader, og kom ud med julelys i øjnene. Det kan godt være det kan virke som mere af det samme, men med de rosende ord som er kommet fra dem begge, så kunne det se ud som om, at vi andre måske også skulle kigge lidt i spillets retning.
Derudover skulle vi optage ugens “One Take” på en ny og anderledes måde. Det betød at Thomas sad som vært mens vi andre på skift dukkede ind og ud af billedet. Hvad det hele gik ud på, får du at se nu på søndag, men jeg ødelægger nok ikke for meget ved at fortælle, at det selvfølgelig primært handler om E3. Dagens udfordring fra Thomas var til gengæld at få trukket Oliver ud ag sengen torsdag morgen… Jeg citere: “Han havde en hård nat efter for mange drinks hos Ubisoft, så det var svært at få ham op”.
Daniel
I dag var fantastisk. jeg fik for det første prøvet Tom Clancy’s The Division og det virker faktisk til, at det vil kunne leve op til mine høje forventninger. Styringen var smooth og lækker, og det hele så super godt ud. Det her er nok et af de mest ventede spil fra min side overhovedet. Men de stopper ikke her. For idag var også dagen, hvor jeg endelig fik lov til at gramse lidt på en controller og teste Star Wars Battlefront. Jeg ved jeg har lavet sjovt med det før, men det her ER Star Wars Battlefield, uanset hvad DICE og EA ellers påstår. Det er ment som en ros og efter i dag, er jeg ikke et sekund i tvivl om, at det spil lander hos mig på udgivelsesdagen!
Nååh ja.. så fik jeg da også lige testet den nye IP fra Ubisoft kaldet For Honor og prøvet Overkills: The Walking Dead. Sidstnævnte var noget af det sygeste jeg har prøvet. Jeg blev placeret i en kørestol og fik så ellers udleveret virtual reality briller og en shotgun attrap. Jeg fik lov at spille en doktor der har fået sine ben amputeret, og derfør bliver kørt rundt i en rullestol, af andre overlevende. Det var en pænt freaky og samtidig fed følelse. Det her kunne godt sælge mig på selve idéen omkring virtual reality. Alt i alt en fantastisk afslutning som endda bød på meget mere end jeg kan nå at få med her :)
Michael
The Division! Der var fedt at spille det med Michael. Da vi spillede sammen som team brugte vi konstant mikrofonerne til at kommunikere med hinanden. Han var pænt engageret , og det var faktisk ret fedt han lod sig rive så meget med, da det også gjorde min oplevelse endnu bedre. Men også bare det at gå rundt for sig selv og suge stemningen til sig, var en af de bedste ting for ham i dag. Aah ja. Og så skal jeg heller ikke glemme at nævne, at Michael var helt oppe og støde på den mest fantastiske måde, da vi skulle optage dagens “One Take”.
Den sidste store optur fra Michael (og mig iøvrigt også) var et besøg i spilbutikken World-8, efter E3 havde lukket. Udover at butikken er super charmerende og medarbejderne virkelig cool, så har den også bare et fantastisk udvalg. Alt fra klassiske gamle konsoller og spil til disse i spandevis, til de nyeste på markedet. Det besøg var noget nær den perfekte afslutning på dagen.
Oliver
Manden gik desværre glip af testen af Tom Clancy’s The Division. Men til gengæld kunne han så tage hævn ved, at være den eneste af os, som rent faktisk fik prøvet Tom Clancy’s Rainbow Six. Det var fedt og lige i hans ånd! Derudover har han bare haft en rigtig god dag, hvor han blandt også fik prøvet det kommende Assassins Creed. Ubisoft var i det hele taget gode ved ham i dag, og han gik da også derfra med et kæmpe smørret grin.
Jeg har ikke selv spurgt ham om det var et af dagens højdepunkter, men han virker i hvert fald som om han er i sit es, når han er 200% på foran kameraet,og indimellem er tæt på, at hyle Thomas helt ud af den… Se dét er noget der bringer lykke :)
Nu har i kunne læse en masse om vores oplevelser under E3, men hvad ville du selv have gået efter at få testet ved E3?