EA Online Pass stadig dødt
Efter Microsofts overraskende ændring af DRM-politik i går, holder EA stadig fast i sin beslutning.
Det var en stor overraskelse for alle, da EA valgte at opgive online-passes til alle deres spil – både fremtidige og nuværende. EA, som 2 år i træk var valgt som værste virksomhed i Amerika af The Consumerist, besluttede pludselig at fjerne alle restriktioner på brugte spil, så man stadig kunne udnytte online-delen af spillet, hvis man købte det brugt. Grundlaget til dette var ifølge EAs hjemmeside følgende:
“We listened to the feedback from players, and decided to do away with Online Pass. We hope that eliminating Online Pass will allow more people to play and enjoy EA games for a long time to come.”
Kort tid efter kom detaljerne omkring XBOX One og dets tidligere DRM-system, der skulle forhindre brugte spil, og mange anså dette i led med EAs tættere partnerskab med Microsoft som en sammensværgelse, der sikrede EA et bedre ry samtidig med, at DRM-politikken kunne holdes kørende på XBOX-siden – selvom EAs Peter Moore forklarede, at dette ikke var tilfældet.
Det var derfor interessant, om EA stadig holdt ved sit løfte, selvom Microsoft i går fjernede restriktionerne på brugte spil. Ifølge et interview med en talsmand fra EA, vil der stadig ikke gennemføres noget online pass system i nogen EA-spil.
“As we said a few weeks ago, none of our new EA titles will include online pass, and we are removing it from existing games as well.”
Det er specielt dejligt at høre for mange folk, der vil bytte spil med venner og i butikken. Dette sikrede bestemt også EAs troværdighed i deres udtalelser om, de ikke havde presset Microsoft til at gennemtvinge DRM.
Er det nok for jer til, at EA opnår et positivt billede, eller skal der mere til?