Efterårets spiloverraskelser?
Forleden satte vi fokus på de spil som vi forventer kommer til at toppe salgslisterne i løbet af efteråret, men et spil behøver jo ikke nødvendigvis at sælge godt for at give gode oplevelser.
I denne artikel sætter vi derfor fokus på 10 spil som nok næppe kommer til at toppe salgslisterne, men som vi alligevel forventer kan komme til at give gode spiloplevelser.
En række af spillene er sat til udgivelse i 2018, dog uden nogen nærmere præciseret dato. De spil har her i aftiklen fået udgivelsesdatoen TBA.
Two Point Hospital 30/8
Der er dømt nostalgi for alle pengene når Two Point Hospital senere på måneden bliver udgivet. Two Point Studios har ikke lagt skjul på at de er meget kraftigt inspireret af den gamle 90’er klassiker Theme Hospital, der blev udviklet af branchelegenden Peter Molyneux.
Du behøver dog ikke have spillet det oprindelige Theme Hospital for at hoppe med på Two Point Hospital.
Forza Horizon 4 2/10
Hvor Forza er Microsofts bilsimulator, så er stilen i Forza Horizon mere arkadepræget og har dermed også en lidt mere afslappet fremtoning. Så er du til fede biler og action, så skal du helt sikkert overveje Forza Horizon 4.
Super Mario Party 5/10
Nintendo har i de seneste år haft svært ved at komme til tops på salgslisterne i Europa. Lanceringen af Nintendo Switch sidste år, har dog givet fornyet medvind til den japanske konsol- og spilkoncern.
Vi forventer derfor også at den umiddelbarhed og glæde som Nintendos spil ofte bidrager med, kommer til at drive et godt salg af Super Mario Party når det udkommer til oktober.
Call of Cthulhu 30/10
Cyanides Vampyr, fik en noget blandet modtagelse blandt anmeldere og fans, da det udkom for et par måneder siden. Vi tror dog fortsat på at det franske spilstudie kan få strikket gode spiloplevelser sammne i det kommende Call of Cthulhu.
Pokémon: Let’s Go, Pikachu! and Let’s Go, Eevee! 16/11
Pokémon og japansk kultur er populært, så mon ikke også der ryger en stor stak Pikachu simulators over disken til november?
Super Smash Bros. Ultimate 9/12
Vi fortsætter ned ad nintendos boldgade med fightingspillet Super Smash Bros. Ultimate. Nu kan du endelig få mulighed for at tæve en række af de populære Nintendofigurer, og hvem har i bund og grund ikke altid drømt om det?
Uboot TBA
Var du vild med den ikoniske tyske serie/film Das Boot? Ja, så er Uboot måske noget for dig. Spillet mixer den elementer fra den traditionelle simulator genre med elementer fra survival genren.
Dermed er fokus ikke blot på at sænke allierede skibe, men også at holde dit mandskabs moral høj, og i sidste ende sikre at de overlever krigen.
Anno 1800 TBA
Anno serien har sprunget en del frem og tilbage i tiden. Det seneste spil i serien foregik i fremtiden, men dette år går Anno tilbage i tiden igen. Denne gang er det det 19. århundrede der skal simuleres og erobres.
Tropico 6 TBA
Har du nogensinde siddet i linje 8 en regnvåd morgen og tænkt på hvordan livet mon ville se ud hvis man var dikatator på sin egen tropeø? Nu får du muligheden for at prøve kræfter med lige præcis det scenarie.
Tropico er tilbgae, og kombinerer i vanlig stil både citybuilding og politiske intriger.
Ace Combat 7: Skies Unknown TBA
I 90’erne og 00’erne fyldte kampflysimulatorer rigtigt meget på markedet, men i løbet af de sidste 10 år, er det som om genren er sat på pause. Derfor bliver det også interessant at se hvad det syvende spil i Ace Combat serien kan byde ind med.