Elder Scrolls koncert i UK
Enhver, som har spillet Elder Scrolls Skyrim, vil vide hvor episk og genkendelig deres musik her. Især introen, som er lavet i dragesprog til hovedpersonen ‘Dragonborn’, hvor et kor synger ‘Dovakiin, Dovakiin’ er specielt genkendeligt. Det kan antages, at være et af de bedste soundtracks til et spil i nyere tid. Det ser nu ud til, at man ikke behøver starte spillet op for, at få en god musik oplevelse.
Der er nemlig blevet arrangeret en koncert i London, hvor musikken fra det anmelderroste spil vil blive gengivet live med et stort orkester. Koncerten går under navnet Skyrim In Concert, og vil blive afholdt i teateret Palladium.
Det bliver dog ikke skaberen af musikken fra spillet Jeremy Soule, som skal være dirigent under denne koncert, men derimod Andrew Skeet. Skeet er allerede kendt i den musiske gaming verden, da det var ham der arrangerede de populære “The Greatest Video Game Music 1 and 2 albums”. Det første album var så populært at musikmagasinet Rolling Stones kaldte det ‘The weirdest album of the year”.
Koncerten vil også tage musik med fra de to forrige spil i serien, nemlig Morrowind og Oblivion, så der vil ikke være ene eneste grund til ikke, at deltage ved dette hvis man elsker musikken fra den populære spilserie, hvis man skulle befinde sig i London.
Datoen for koncerten er den 16. November, men skulle du ikke være i stand til at komme med, så kan du trøstes med hele soundtracket nedenunder:
Ville du kunne finde på, at tage til London for en koncert?