Emulator til PS4
Ifølge rygter skulle det blive muligt at spille PS1 og PS2 spil på din PS4 uden Playstation Now.
Twitter brugeren Ahsan Rasheed har luftet nogle tiltag fra Sony, han angiveligt skulle have stødt på. Hans historik omkring rygter har været meget stabil, så derfor er hans nye udsagn også værd at tage til efterretning.
Der er to store ting, som rygterne centrerer sig omkring. Den første er, at Sony skulle arbejde på lokal emulation af Playstation 1 og 2 hardware på Playstation 4. Dvs. at det skulle blive muligt at spille PS1 og PS2 spil på en Playstation 4 konsol. Yderligere skulle nogle af spillene også komme til at understøtte 1080P. Der skulle allerede være dele af emulatoren oppe og køre, men den skulle ikke virke med alle spil endnu. Det virker ikke usandsynligt, at det skulle være muligt, men om rygtet er sandt må tiden vise.
Det andet rygte skulle være omkring Sonys håndtering af deres VR brille, der netop er blevet præsenteret men stadig er under udvikling. Sony skulle åbenbart være meget åben overfor kritik og efterspørgelser fra 3. parts udviklere, så de kan få udviklet den bedste hardware muligt. Ikke så overraskende en nyhed, når man ser på deres efterstræben på det samme, da de udviklede Playstation 4 hardwaren.
Husk på at der stadig er tale om rygter, så få ikke forventningerne helt op.