Endnu en spiludvikler konkurs
Fireforge, der står bag det nyeste Ghostbusters spil, har anmodet myndighederne om at blive erklæret konkurs.
Dermed skriver Fireforge sig ind i en kedelig statistik over spiludviklere der må dreje nøglen om. Der er næppe nogen tvivl om at gamingbranchen er en hård branche, hvor blot få fejltrin kan resultere i en lukning.
Det bør dog nævnes at det ikke er dækkende at kalde Ghostbusters et fejltrin, da spillet er virkelig dårligt modtaget af anmeldere og gamere.
Ghostbusters kandiderer kraftigt til årets dårligste spil
Ifølge Kotaku blev spillet dog også udviklet i løbet af bare otte måneder. Tidligere spil der er blevet udviklet på så kort tid er ofte blevet rigtigt dårligt modtaget, og det kan derfor undre at Fireforge vælger, at tage imod opgaven.
Tidligere problemer
Ghostbusters er dog ikke det første kuldsejlede projekt fra Fireforge. Blandt andet har udvikleren opgivet at udvikle MOBA-spil som var bestilt af hhv. Tencent og Razer.
Begge projekter har kostet Fireforge dyrt. Tencent-projektet har betydet en gæld på 11,3 mio USD og Razer-projektet er endt i et juridisk slagsmål og et sagsanlæg.
På samme måde endte et opkøb af rettigheder fra 38 studios i en retssag.
Konkursbegæringen blev allerede indgivet d. 15. juli, tre dage efter udgivelsen af Ghostbusters. Siden har konkursboets kurator solgt ud af selskabets aktiver i et forsøg på at betale selskabets kreditorer.
Hvorfor tror du at Gamingbranchen er så hård?