eSport synker ned i havet
Firmaet bag League of Legends, Riot, vil skabe et kunstigt rev ud for Australiens kyst. Nautilus, en karakter fra spillet, er blevet valgt til at synke ned på havets bund.
Sidste år åbnede Riot deres Oceanien afdeling i Sydney, og i Januar måned afholdtes Ocean Week, som bl.a. indebar en afstemning. Ved afstemningen skulle der stemmes om hvilken af tre spilbare figurer fra League of Legends, der skulle lægge krop til en statue, som ville blive sunket ned på havets bund og fungere som et kunstigt rev. Vinderen blev figuren Nautilus, som vist på billedet oven over, Nami og Fizz måtte blive på landjorden.
Alle navnene på de spillere som deltog i Ocean Week vil blive ridset ind i statuen, og på den måde foreviges. Riot er i dialog med et firma, der specialiserer sig i kunstige rev samt havbiologer, så datoen for nedsynkningen af Nautilus er sandsynligvis en smule ude i fremtiden.
Siden åbningen af afdelingen i Sydney har Riot udbredt sin League of Legends tilstedeværelse i regionen, mest bemærkelsesværdigt med Oceanic Pro League.
Hvad synes du? Er det en god måde at gøre noget godt for havlivet og samtidig promovere sit spil?