Fallout 4 specs
Lidt overraskende kræver de anbefalede specs “kun” et rimeligt grafikkort, men en highend processor.
Hvis du har været i tvivl om din PC kan trække Fallout 4, så er der gode nyheder. Minimumskravene er på niveau med en ældre I5 2,8 GHz processor og et GTX 550 TI grafikkort, med 2 GB ram.
Der vil med andre ord være gode muligheder for, at afvikle Fallout 4 på bærbare og lidt ældre PC’er.
Anbefalede specs
Hvis du vil imødekomme Bethesdas anbefalede rig, så bliver det lidt overraskende, næppe dit grafikkort der træder på bremsen, men derimod processoren. Bethesda anbefaler således en processor på niveau med en I7 4790 3,6 GHz og et grafikkort i omegnen af GTX 780 3 GB.
Om de anbefalede specifikationer betyder du kan afvikle spillet i bedste grafikkvalitet fremgår ikke af Bethesdas materiale.
Fælles for minimum og de anbefalede specifikationer er 8 GB ram og 30 GB HDD. Hvis harddisken på din konsol er ved at være fyldt, skal du frigøre 28-35 GB plads til Fallout 4.
Den seneste S.P.E.C.I.A.L trailer handler om Intelligence
Lidt til natteravnene
Hvis du vil være blandt de første til at spille Fallout 4, så skal du et smut til Australien d. 10. november. Fallout 4 bliver løbende låst op ét minut over midnat i de forskellige tidszoner.
Hvis du er Fallout-fan og befinder dig i Japan, så bliver november og december nogle meget lange måneder. Fallout 4 bliver først tilgængelig i Japan d. 17. december.
Er din PC klar til Fallout 4, eller skal du ud at opgradere?