Vi er her på Pixel.tv begyndt på at anmelde udvalgte TV-serier, som vi vil følge op på uge efter uge. Før du læser videre skal du være opmærksom på, at anmeldelsen herunder indeholder spoilers. Så har du ikke set dagens afsnit, vil det pænt meget spolere din oplevelse, hvis du læser videre.

Hvis du endnu ikke har læst vores anmeldelse af de første tre afsnit kan de læses her, her og her

Fred og idyl
De indledende scener viser Nick slappe af ved poolen og Travis som løber rundt i området  mens en afslappet sang bliver spillet i baggrunden. Scenen skifter til Chris, der sidder på et tag og filmer ud over området mens han taler om hvad der er sket siden militæret ankom til nabolaget. Der er gået ni dage siden strømmen forsvandt, nabolaget er forvandlet til en ‘safe-zone’ under militærets kontrol og alle er bag et stort hegn.

Scenen med Chris på taget er en af de bedste åbnings-scener serien har haft indtil videre. Den fungerer rigtigt godt og giver en god opsummering af, hvordan tingene har udviklet sig.

Mens han sidder på taget opdager han noget bevægelse i et hus udenfor hegnet. Et område som militæret ellers påstår er helt tomt.
Den eneste, der tror på Chris er Madison som vælger selv at undersøge det ved at klippe hul i hegnet og tage hen mod huset. Scenerne her er rigtigt gode og er en af de eneste tidspunkter i afsnittet, hvor man føler at noget kan gå galt når som helst. Musikken der bruges mens hun går rundt blandt plakater med forsvundne personer og lig overalt er virkelig effektivt og giver en dyster og sørgmodig stemning.

Doktor, Doktor
Der bruges i dette afsnit også en del tid på Liza. Selvom hun ikke rigtigt er en sygeplejerske tager hun rundt til de forskellige syge og skadede i nabolaget for at pleje dem og give dem medicin. Dette tiltrækker opmærksomheden af en ny karakter, Dr. Exner – som er en læge fra militæret.

Det er denne læge, der beslutter hvilke syge der skal blive og hvilke der skal tages med til en militær facilitet for bedre at kunne tage sig af dem. Tilstedeværelsen af denne person giver en meget trykket stemning for de fleste andre karakterer da tilliden til militæret er faldende og ingen rigtigt ved, hvad der sker med de mennesker som bliver taget med.

I sær Daniel er skeptisk over lægens beslutning om at Griselda skal tages med grundet hendes fod. Overfor Madison fortæller han en historie om en lignende situation fra hans barndom, hvor mænd fra regeringen kom og tog folk fra hans by med løftet om at de ville komme tilbage igen. De kom også tilbage.. som lig flydende ned af floden.

Denne scene er første gang jeg virkelig føler med Daniel. Indtil nu har han virket meget koldt og isoleret, men nu ser man at han bare har gjort det nødvendige for at samme ting ikke skulle ske igen. Daniel kommer med et fantastisk citat i denne scene som virkelig er passende på, hvad der sker: ‘ Men do these things, not because of evil. They do evil because of fear’.

Man of the people
Afsnittet bruger også en del tid på at fremvise Travis som kontakten mellem militæret og beboerne, hvilket desværre føles unødvendigt og påtvunget til tider, men som også giver nogle ret gode scener. I sær scenerne hvor han skal overtale en nabo til at lade sig undersøge føles langsommelige og kedelige.

Hans familie er heller ikke tilfreds over mængden af tid han bruger på at hjælpe alle andre i stedet for dem, hvilket giver nogle fantastiske diskussioner mellem ham og familien. En scene der her skiller sig ud er et skænderi mellem Travis og Madison mens Alicia forsøger at få dem til at stoppe. Det virker så naturligt og kunne næsten have været et helt normalt skænderi før folk begyndte at blive inficerede, hvilket er rigtigt rart at se.

Travis glæde over militærets tilstedeværelse forsvinder dog også da de ankommer for at tage Griselda med til den militære facilitet. I stedet for at tage Daniel med, som han var blevet lovet, så vil de have Nick med i stedet som tidligere blev undersøgt at Dr. Exner. Han vil selvfølgelig ikke med frivilligt, hvilket resultere i at de fjerner ham med vold og er tæt på at skyde dem, som forsøger at stoppe dem.

Hele denne scene er så kaotisk og det er svært at følge med i præcis hvad der sker, hvilket fungerer virkelig godt. Seeren er lige så forvirret og fortvivlet som karaktererne i serien.

I slutningen af afsnittet sidder Travis på taget og kigger hen mod huset hvor Chris påstod at have set bevægelse. Det slutter med at han pludselig både ser og hører skud i vinduerne, hvilket kommer som et chok for både karakteren og seeren.

Konklusion
Der er her tale om et mere langsomt afsnit og det indeholder faktisk ikke en eneste walker, hvilket betyder at der ikke rigtigt er nogle skræk-øjeblikke som i de andre afsnit. Der bliver fokuseret på menneskene og hvordan de også forandrer sig når sådan en situation opstår.

At have et afsnit i en zombie-serie, hvor man slet ikke ser en zombie kan virke meget underligt, I sær når sæsonen kun indeholder seks afsnit. At se hvordan mængden af mennesker påvirker hinanden er dog rigtigt forfriskende og passer egentlig godt ind i sæsonens forløb.

Afsnittet havde dog en del scener som godt kunne have været undladt og som desværre ikke rigtigt tilføjede noget til historien. På trods af det, så synes jeg at det var endnu et godt afsnit og jeg er virkelig positivt overrasket over at AMC har formået at levere så gode afsnit indtil videre.