FIFA 17 på ny spilmotor
Det kan næppe komme som en overraskelse, men E3 står for døren og det betyder at informationerne om dette års FIFA udgivelse så småt begynder at komme frem. Men hvor der sidste år var fokus på at de introducerede kvindehold til spillet, er der i år fokus på at spillet skifter over til en helt ny spilmotor, fra svenske DICE i form af Frostbite.
“Vi har aldrig været mere spændte, end vi er i dag, på fremtiden for den digitale fodbold og de oplevelser, vi præsenterer i FIFA 17.” siger David Rutter, VP og ledende producer.
Udover skiftet af spilmotor, er det også blevet introduceret fire nye fodboldambassadører, som har været med til at påvirke udviklingen af spillet. James Rodriguez fra Real Madrid, Anthony Martial fra Manchester United, Eden Hazard fra Chelsea FC og Marco Reus fra Borussia Dortmund.
Hvis du forudbestiller FIFA 17 Super Deluxe Edition får op til 40 FIFA Ultimate Team luksus-jumboguldpakker, lånespillere fra ugens hold og andet FUT-indhold.
Spillet udkommer 29. september til PC, Xbox One, PlayStation 4, Xbox 360 og PlayStation 3.