Jeg har i mange år skreget efter, at Tom Cruise ville spille nogle lidt mere udfordrende roller end de samme stereotype sci-fi/action roller han har besat i det senest årti. Det må dog siges, at det ikke er dårlige film, men når man ser på hvad Tom Cruise kan som skuespiller, når han endelig får muligheden, ja så er han i min optik en fremragende skuespiller.

Nu er tiden endelig kommet til en lidt anderledes historie. Nemlig den utrolige historie om en af vore tids største narkosmuglere Barry Seal. American Made er en biografisk film, der til tider tager sig nogle kreative friheder. Men er det den film, der skal vise at Tom Cruise kan så meget mere? Både og

Cruise kan, men ikke Doug Liman

American Made viser på mange måder det store skuespils talent og diversitet Tom Cruise besidder. Beklageligvis er det alligevel begrænset, hvor meget vi kan nyde Tom Cruise, når han er absolut bedst. Det er og bliver dog ikke hans skyld, men mere en forhastet fortælling og en instruktør, som har svært ved at finde balancen imellem en komedie eller en mini dramatisk biografisk film.

Det hele er så forhastet, at man aldrig rigtig kommer ind under huden på alle de forskellige karakterer, hvilket bevirker at alle andre end Tom Cruise bliver livløse statister. Ja, det virker til at manuskriptforfatter Gary Spinelli og instruktør Doug Liman har sniffet lidt for meget af det hvide pulver – som man jo gør i Hollywood

Når man har chancen for at fortælle en dragende historie om en af de mest farverige narkosmuglere under Pablo Escobar storhedstid og som var forløberen til Iran-Contra skandalen. Skandalen der skabte stor politisk ravage for bl.a Ronald Reagan, Oliver North og mange andre højtstående folk, hvoraf de fleste dog flere år senere blev frikendt, eller fik latterlige små straffe.

Ja, så er det endnu mere irriterende, at man ikke rigtig kan finde ud om Doug Limans og Spinellis intentioner har været at skabe en skæv komedie, som kun Coen brødrene kan lave det eller om det er en dramatisk biografisk film. En ting er sikkert, ingen af delene har de haft held med.

Hvem var Barry Seal?

Barry Seal var en TWA pilot, som smuglede kokain for bl.a. Pablo Escbar, men efter han blev taget for smugling, arbejdede han som informant/uncercover for bl.a. DEA. Derudover blev han også brugt til at hjælpe Sandinistas der kæmpede imod diktatoren Noriega (som døde tidligere i år) om kampen i Nicaragua.

Så alt imens han smuglede kokain, indsamlede han informationer og smuglede våben fra USA til Nicaragua, for så til sidst at blive en brik i Ronald Reagans politiske kamp imod Medellínkartellet – noget som i sidste ende også kostede Seal livet.

Filmen er måske skabt med en del kreativ frihed, men alligevel er det essentielle på plads. Det er muligt, at man kan se hvad de måske ville skabe, men det bliver uheldigvis bare en middelmådig biografisk film, der til tider leverer nogle gode ”hvide” baner.

Tom Cruise og … øh hvem sagde du?

Ligesom Cruise bliver bedækket af flere kilo kokain i filmen, så overskygger Cruise resten af castet, som var det en kokainsky. Cruise er ikke perfekt, men manuskriptet har ikke overladt meget fantasi til nogle af de andre karakterer.

Man engagerer sig aldrig for hverken Seals kone lucy (Sarah Wright), den fordækte CIA agent ”Monty Schafer” (Domhnall Gleeson) – Dertil at de for dårligt skrevet. Cruise kan desværre ikke oppebære en hel film, når så mange aspekter af historien er så forhastet og ærlig talt uinteressant.

Filmen leverer dog nogle få glimrende guldkorn, disse af den komiske slags, desværre er det for sjældent og uden reel relevans for historie.

Visuelt er American Made dog umådelig lækker at se på og den emmer nærmest af rendyrket 80´er ”sne” party og med et alligevel subtil look, som man ikke andet kan end at nyde.

Konklusion: Kæmpe potentiale med Cruise på toppen, MEN

En for rodet og uengageret biografisk film, der for sjældent gør os afhængige, men som på en regnvejrs dag, kan underholde de fleste.

En veloplagt Tom Cruise, der burde lave mere af denne type film -En bedre instruktør og især en bedre manuskriptforfatter ville have hjulpet

Visuelt et rent 80’er overdosis, hvor der render masser af uinteressante karakterer rundt, hvoraf man er total ligeglad med om Medellínkartellet kappede hovedet af dem

En stor pose af det hvide uden for meget substans, der aldrig helt giver dig det fix du regner med – Det hele føles som en stor pose kokain, man skynder sig at skylde ud i toilettet, når politiet står ved ens hoveddør.