Filmanmeldelse: Avengers: Infinity War
Vi har ventet 10år på denne dag, nemlig kulminationen af alle marvels superhelte film. Marvel har lige siden Iron man tog os alle med storm i 2008, ikke set sig tilbage. Idéen om et stort filmisk univers med årlige superhelte film, der til sidst skal kulminere i et stort brag, har vist sig at være en perfekt strategi.
Men faren ved at samle alle heltene i en stor film, er klart tilstede. For hvis det ikke gøres med kløgt, kan det blive et kaotisk mareridt, bare se med DC. Men er det så et mareridt eller er det lykkedes at lavet en stor finale?
Oh Yeah en stor finale!
Ingen spoilers!
Der er ingen spoilers, men du kender med sikkerhed alligevel det overordende plot. Thanos er nemlig på vej og han vil gøre alt for at få fingrene i alle evighedstenene. Det er uden tvivl den største kosmiske trussel alle vores superhelte er oppe imod.
Brødrene Russo der har instrueret infinity war har ikke haft en nem opgave. Men efter man så hvad de kunne med Captain America: The Winter Soldier, så har man alligevel haft en god fornemmelse i maven og med god grund. Det er lykkes dem, at gøre filmen så simpel, som det nu er muligt med så mange superhelte i en film, og alligevel gøre det simple og ærligt lidt standardiseret plot til en fængslende historie
Selve historien er der ikke meget fylde på, hvilket meget ofte for en film er skidt. Men her fungerer det, da det aldrig når at blive kaotisk. Hver scene får lov til at udfolde sig, og man føler at alt er afsluttet inden man begynder på en ny scene. Alt dette fordi man bevidst har valgt at have Thanos som den røde tråd fra start til slut, for kun at lade vores normale protagonister være en mindre del af Thanos historie
Humoren har altid været en fast bestanddel i Marvels filmiske univers, og det er ikke anderledes denne gang. Humoren fungerer ofte fortrinligt, der er dog enkelte gange, hvor man også krummer lidt tæer, da det bliver forceret.
Men Infinty War er meget mere emotionel end mange af de tidligere film og det klæder filmen. Specielt en scene med Thanos rørte undertegnede, hvor man ser, at han er mere kompleks end man regner med. Han er også den bedste skurk af alle i Marvels film, for man føler vitterlig, at nu kommer der store konsekvenser, og det gør der!
Derudover leverer Marvel på alle parametre som det visuelle, en fremragende lydside og CGI der for det meste er sublimt. Ja der er kun få sekvenser hvor CGI virker forhastet og sløret. Det hele er ikke perfektion. Slåskampene, som der er mange af, de er sat lidt på autopilot, de er underholdende fyld, men ikke noget der skiller sig voldsomt ud fra tidligere Marvel film.
Konklusion: 10 års ventetid har været det hele værd
Det er lykkedes at skabe en homogen film, der sammenbringer 10 års Marvel film på bedst mulige måde.
Visuelt er filmen fremragende, eller Thanos er eminent lavet. Der er enkelte scener, hvor det måske ikke er helt så skarpt som resten af filmen. Lydsiden er også helt eminent og endnu mere når vi rammer de scener, hvor der er stærke følelser involveret – flot!
Et forrygende cast, der leverer alt det vi kan forvente og til tider også mere.
Det er ikke et stort komplekst manuskript man har skrevet, heldigvis for det. Man har taget de fornuftige valg, bl.a. at fokusere på Thanos historie og ladet vores superhelte være et instrument til at binde det hele sammen.
En super underholdende film fra start til slut og det selv om, at filmen varer 2 timer og 40 minutter. Det er dog et krav, at du har set alle foregående film. For har du ikke det, så er der stor chance for, at du ikke forstår sammenhængen i filmen.