Filmanmeldelse: Fantastic Four
Et nyt forsøg på at få liv i de fantastiske 4! Jeg har set frem til denne længe, da jeg altid har syntes de fantastiske 4, har haft enorm potentiale til noget stort og ikke mindst fantastisk! Håbet og ønsket kan jeg dog roligt sige med det samme blev en meget fesen oplevelse, derfor vil jeg fremover kalde filmen de Fesne 4
Slatten gummi arme
De Fesne 4, føles som en billig kopi dukke produceret i kina, med en mere end tvivlsom og helbreds farlig gummi, der slynger sine kvælende arme rundt om ens hals, for at suge det sidste energi ud af dig.
Filmens instruktør Josh Trank, instruerede også den fantastiske Sci-Fi film Chronicle fra 2012, der viste han kan være en glimrende historie fortæller. Han misser dog her en hver chance for at gøre historien spændende og interessant. Filmen som er inspireret af tegneserien Ultimate Fantastic Four fra 2004, kunne have givet ham lidt at arbejde med, men desværre er der intet at komme efter.
Principielt set, er dette ikke en film, men en langtrukket kedelige prolog til en 2´er som muligvis kunne blive god, eller også er der klippet en masse ud af råmaterialet, som gør det ikke er en flydende og god opbygget historie. Filmen starter ellers ganske okay, men for hvert minut der går bliver det hele mere kedelig end den croissant, jeg har liggende fra i går.
Masser af talent
Det kan ligefrem undre mig, at med så meget talent om bord, at resultatet bliver så ringe som det gør. Jo,der er nogle få glimt af håb og det er skuespils talentet der er med. Det er i form af bl.a. Miles Teller fra sidste års helt fantastiske film Whiplash og Kate Mara fra serien House Of Cards. De emmer af så meget talent, der ærgerligt aldrig får lov til at blive forløst.
Desværre er dialogen så dårligt skrevet, at det virker enormt krampagtigt at se og ikke mindst høre på. Ja, man får næsten følelsen af, at de selv tænker, øh skal jeg virkelig sige det? Specielt scenen hvor Reed (Teller) og Grimm (Bell) mødes efter ikke at have set hinanden i et stykke tid. der krummer man virkelig tæer.
Alt i filmen virker meget forhastet, for selv CGI´en er til tider umådelig ringe lavet, her tænker jeg hvordan Mr. Fantastic, Human Torch og Doctor Doom er lavet. Det er lige før, at Fantastic Four fra 2005 er lavt bedre. Men til deres forsvar, så var budgettet KUN 850 millioner, det kan man jo ikke lave noget ordentlig ud af?
Hvor er den røde tråd?
Det er ofte svært at se den røde tråd, som vi skal ledes hen imod. En ting man dog hurtigt bliver opmærksom på, er at denne film mere skal bygge et stort franchise op og det koste hvad det vil. Derved bliver det desværre en noget forhutlet affære, der aldrig formår at fange ens interesse.
For efter at Josh Trank har forsøgt at bygge historien op, bliver det hele kastet ud i en endelig kamp, der både er kedelig og hurtigt overstået. Jeg sad længe og tænkte på, hvornår jeg kunne gå igen, men ofrede mig dog til sidst for alle dem, der overvejer at ofre tid og penge på, at tage i biografen for at se Fesen 4
Der mangler en masse små ting, der kunne gøre denne film interessant. Men om det er fordi man bare er blevet forvent lader jeg stå et øjeblik. Dog mener jeg, at man bør sætte krav til de film man alligevel bruger en del penge på at tage ind og se. Der er dog andre alternativer i biografen, som du nok bør overveje eventuelt Peter Pedal.
Konklusion: Fesen 4, der fiser rundt og fiser husleje af
Fesen 4 er Marvels og 20th Century Fox´s seneste forsøg på at underholde alle os, som vitterlig holder meget af Marvels fantastiske univers. Desværre er dette forsøg uden tvivl, det mest fesne forsøg, på at lave en spændende Marvel film til dato.
Kedsomheden vælter nærmest indover os og der er kun momentvis antegn til noget rock solid! Det hele bliver dog lige så anstrengt, som når man forsøger at knibe balderne sammen, for at holde på en fis. Ja, som vi sikkert alle sammen ved, er det hverken sjovt eller en spændende oplevelse.
Der er intet fantastisk over hverken manuskript, skuespillet, CGI eller instruktionen. Som sagt er der nogle få lyspunkter og det er især når rulleteksterne kommer til syne, for der ved man, at det hele endeligt er slut. Men det er så bare min mening og nogle få kunne måske lade sig underholde lidt af filmen.