Ideals are peaceful. History is violent.
Ja, mere præcist kan det ikke siges om denne nye WW2 krigsfilm med bl.a. Bard Pitt i hovedrollen. For det er en film som både er voldsom og blodig, om end den bliver leveret på utrolig smagfuld måde. Filmen som uden tvivl vil lære dig om alt det negative og de moralske valg man er nød til at tage i krig. Ja, en rigtig krigsfilm, som dog er alt andet end en krigsfilm.

Broderskabet og de hårde valg
Filmen som umiddelbart ligner en typisk krigsfilm, er dog så meget andet end en krigsfilm. Historien tager udgangspunkt i Wardaddy (Bard Pitt) og hans tankvogns besætning i deres Sherman tank, som de så yndefuldt kalder FURY, en gruppe hårde krigs veteraner der har været med lige siden slagene i Afrika og som nu er nået til den sidste invasion i Tyskland.

Da deres ekstra chauffør har mistet hoved i deres sidste slag, får de tildelt den unge Norman, som er en moralsk ung soldat, der tror på alt det gode og der mener man sagtens kan tage gode moralske valg i krig. Det bliver dog en helt anden oplevelse han får, end han havde regnet med. Det bliver ikke bare en udvikling af ham som menneske og karakter, men lige så meget en udvikling for Wardaddy, der selv om han er en hærdet krigsvetaran, nu kæmper for det sidste han har af menneskelighed, noget han netop ser i Norman.

Selv om der er masser af utrolig flotte scener, som bare er lavet ekstremt virkelighedstro, ja så er det ikke det essentielle i historien, det er snarer det broderskab der er i mellem dem alle og hvor sammentømret de er som enhed. En enhed hvor de deler deres smerte og hvor de virkelig supplere hinanden, det selv om deres baggrunde som mennesker er utrolig forskellige. Historien har dog også en anden underliggende agenda, nemlig at krig er alt andet end smukt og dette for alle partner uanset hvilken side man måtte være på, så har det uhørt store omkostninger. Det både fysisk, men ikke mindst også psykisk.

Historien er måske sat under WW2, men den kan på mange måder relatere til nutiden, for selv om mange i dag er klar over at krig ikke er en smuk ting, så er det nok de færreste, der er klar over de konsekvenser, det har for de unge mennesker der tager i krig og hvad det egentlig gør ved dem. Derfor kan denne historie om end ret barsk absolut have sin berettigelse.

Barsk, realistisk og ikke mindst smuk
Filmens visuelle look, kan man på ingen måde kritisere. For filmens instruktør David Ayer, levere måske nok den flotteste film han har lavet til dato. Man er ret tidligt klar over, at denne film ikke er lavet for sarte sjæle og ja den er ret barsk, men ikke mindst ganske realistisk. Der er flere scener, hvor man virkelig føler, man kigger ind i løbet af den store Sherman tanks 75mm løb.

Historiens budskab gør dog også, at den skal fortælles så realistisk som muligt, netop for at gøre historien retfærdighed. Men desværre er der ikke alt som sidder lige i sigtekornet på 75mm løbet, for selv om lydsiden er utrolig lækker og er med til at højne kvaliteten af de mange flotte scener, så er det måske en personlig præference, men jeg så i hvert fald gerne musikken var noget mere dyster. Det selv om det er den oscarvindende Steven Price, som lavede musikken til Gravity. Må dog understrege at selv om jeg mener det ville have klædt filmen med en mere sorgfuld musik, så er den dog ok passende til filmen.

Big Guns, Big Show
Med den altid bundsolide Brad Pitt og en Shia LaBeouf der levere en fremragende præstation som den troende Boyd ”bible” Swan, kan der ikke gå meget galt i filmen. Instruktøren har udover et cast der er sprængfyldt med talent, altså formået at få 2 af Hollywods største skuespillere  med i form af Brad Pitt og Shia LaBeouf. Der bliver af hele castet generelt leveret nogle utrolig gode præstationer, som absolut også er med til at højne en i forvejen rigtig god film.

For når et af budskaberne i filmen bl.a. er sammenholdet og deres indre kampe for at opretholde en hvis normalitet. Ja, så skal det helst leveres af talenter der også kan. Det både kan og gør de alle sammen, bl.a. Logan Nerman som spiller den unge Norman, portrættere forbilledligt hvordan det må være at komme ind i en krig med alle de bedste intentioner og jo mere død og ødelæggelse man oplever, til sidst begynder at opgive håbet om, at vi mennesker ikke så gode af natur, som man håber på.

En af de bedste scener der virkelig viser Wardaddys kamp for bare at føle sig lidt normal endnu og Normans bedste intentioner, er scenen hvor de har indtaget en lille landsby og får serveret spejlæg hos en kvinde og hendes unge niece. Den udspiller sig over længere tid, men viser virkelig hvordan Wardaddy bruger den unge Normans moralske kompas til at holde sig selv normaliseret, en scene der byder på masser af stærke følelsesmæssige øjeblikke og det på både godt og ondt.

Selv om krigen blev vundet, var der tabte slag
Ingen store krige vindes, uden at have tabt nogle slag undervejs og det er ikke anderledes her desværre. For om end David Ayer på mange måder formår at samspille det hele til en stor film som helhed, så er der desværre blank ammunition imellem og det er både af mindre og lidt større ting.

Instruktøren lader sig beklageligvis forfalde til at gøre det hele for amerikansk i slutningen af filmen, hvilket desværre tager lidt af seriøsiteten. For jo det er mere en antikrigs film end det er en glorficering af krig og derfor skuffer det også noget, at se slutningen bliver udsultet af, at det skal være så amerikansk. Havde det ikke været en amerikansk film, er jeg sikker på at slutningen havde været noget kortere og uden for meget ligegyldigt gøgl, men det er hvad man desværre får med i en amerikansk film.

Tilmed burde der have været en lidt dybere opbygning af tankvogn besætningen, for selv om de alle er utrolig velspillet, så får man desværre aldrig rigtig et tæt tilhørsforhold til dem, hvilket uden tvivl havde gjort filmen meget mere kraftfuld end den bliver. Måske man skulle havde droppet lidt af den alt for amerikaniseret afslutning og brugt mere tid på karakteropbygningen, se det havde vist karakter!

Konklusion:  Krigsfilmen med noget på hjertet
Som helhed er Fury virkelig en stor film, som uden tvivl vil betage en masse mennesker med en barsk fortælling om alt det grimme ved en krig, hvilket bliver gjort på en fabelagtig smuk måde. Så selv med sine mangler, så er Fury en forrygende antikrigs film, som mange virkelig bør tage i biografen og se, den vil i hvert fald sætte gang i en masse tanker eller det bør den gøre. Men jo måske er persongalleriet for nogle af karakterene tynde og ja måske er slutningen for udvandet. Men som helhed og som biografoplevelse så er og bliver Fury en stor film.

Den sniger sig lige nøjagtig op på en lille 5 ud af 6