Der er nogle film, som bare vil skille folk ad, når det kommer til om filmen er god eller dårlig. Hardcore Henry, eller bare Hardcore som den blevet kaldt i Danmark, er helt klart en af disse film. Jeg havde allerede set den inden pressevisningen, og tog derfor kun til pressevisningen, mest for at se de andres ansigter og reaktioner når filmen var færdig.

Det var hele turen værd!

Aldrig har jeg set forfærdelsen stå så klart i ansigtet på nogle, hvor andre, lige som jeg havde det som en smågrinende teenager, der første gang havde set en total far out Steven Seagal film i start 90´erne.

Filmens russiske instruktør, Ilya Naishuller, er af nogle udråbt til at være den nye Tarantino! Det kan jeg så sige det er han langt fra, eller er han?

Se også: Interview med instruktøren

Okay, Hardcore er for nogle af os filmsnobber, ikke et mesterværk. Men for det rette publikum vil den være afsindig underholdende, og det rette publikum er dem der er til meget grafisk vold, en mørk halvplat humor og fede karakterer.

Let’s get real 
Som filmanmelder ser man efter mange ting, bl.a om historien hænger sammen eller om der er for mange ting der falder igennem. Og på dette område kommer filmen aldrig til at vinde priser. For plottet det er seriøst tyndt, og der er flere huller i plottet, end der er folk der bliver stukket ned i Jomfru Ane Gade.

Man må dog bare erkende, at denne film ikke er tiltænkt noget stort på det område. Filmen er lavet til, at du skal underholdes for vildt fra start til slut. Det er en sindssyg actionfilm, hvor farten og humoren er de bærende kræfter, og der fejler filmen absolut ikke!

Filmens “store” plot! Du vågner op som Henry, og du mangler flere dele af din krop. Foran dig står din kone (Haley Bennett), men der går ikke mange sekunder før alt bliver kaos og kugler suser forbi ørene på dig. Herefter bliver din kone bortført og nu går den vilde jagt på at redde hende. Jagten forgår dog ikke alene, du får hjælp er den sjove og underlige karakter Jimmy, som hjælper dig af flere grunde.

Sharlto Copley er bindeledet
Du kender ham nok fra District 9, eller som A-teams skøre ”Howling Mad” Murdock. Manden der her er i centrum er Sharlto Copley og manden er som skabt til Hardcore. Han spiller karakteren Jimmy, der er en form for kontaktperson, og han leveres med en underfundig, sjov og nonchalant stil der er som skabt til filmen.

Karakteren Jimmy fungerer også som et perfekt timeout mellem de hæsblæsende sekvenser. Ja uden disse havde alle fået kraftige migræne anfald. Jimmy er pt. en af mine favorit karakterer og havde det været muligt, skulle han absolut have sin egen film/serie.

Hardcore vanvittig og ikke for sarte sjæle
Der er ikke tvivl om, at der er noget inspiration fra Tarantino. I hvert fald formår Ilya Naishuller, at skabe sin egen hardcore visuelle stil. Volden er dejlig grafisk, og jeg vil anbefale at du ikke har spist inden filmen starter. Ja selv indledningen er så nasty, at det bliver lidt komisk på den fede måde

Naishuller er tæt på samme niveau som Tarantino, når det drejer sig om at vælge musik, der skal underbygge bestemte scener og stemninger, og scener er rigeligt af. Filmens indledning er i sig selv vild, og jagten igennem en by og over en bro, er så super-akkompagneret af musikken, at det øger den i forvejen høje intensitet.

Hvis du mener en film bør være filmet med det dyreste udstyr og alt skal stå krystalklart og fuldt ud detaljeret, så er Hardcore ikke filmen, hvor du får stillet din lyst. Det meste er filmet med små GoPro kameraer, og deraf bliver det måske for nogle, en smule amatøragtigt.

Men smag og behag er som bekendt forskellig. For undertegnede er det dejligt befriende, at det hele ikke skal handle om 3D og 4K billeder!

Konklusion: 96min afsindig humor og vold – Love It
Hardcore er absolut ikke en film for alle. Man skal muligvis, ligesom undertegnede, være lidt afsporet.

Nu tænker du muligvis: Skal jeg se den eller skal jeg springe den over?
Svaret er, se den hvis du bare gerne vil sætte din hjerne og sanser på overarbejde i 96 min.

For om end den absolut har sine mangler hvad manuskriptet angår, og den rent filmisk ikke er særligt poleret, ja så var jeg enormt underholdt begge gange jeg så filmen. Og FPS-formatet er faktisk ikke så slemt, som man kunne have forventet

Dog er afslutningen lidt dum, og der bliver det tydeligt at det ikke fungerer 100% at lave en film udelukkende i FPS-format. Men med et budget på kun 10 millioner USD, så er slutresultatet mere end godkendt!

Sidst, men ikke mindst, så er filmen alt andet end selvhøjtidelig, så kan vi filmsnobber sgu lære det!

Den skyder sig igennem og lander på en lille