It is not possible but necessary

Det er er hvad vores hovedkarakter Cooper siger, da han bliver sat på en umulig opgave for at redde missionen, som han har sagt ja til tidligere. For coop der spilles af den mindeværdige Matthew McConaughey, er en tidligere NASA pilot og ingeniør, som har sagt farvel til sin familie for at gøre det sidste forsøg på at redde Jordens befolkning og sikre menneskes videre eksistens.

Essensen i selve historien er nu ganske simpel, for Jorden er ved at uddød og menneskets tid er ved at være ved vejs ende. Jorden har på få år forandret sig, afgrøder er ikke til at redde, sandstorme raser over alt. Det er her at vores pilot Coop kommer ind i billedet, for han har i flere år ernæret sig ved at dyrke majs, en af de få typer af afgrøder som ikke er ødelagt af plantepesten. Der foregår dog nogle underlige ting i hjemmet, hans intelligente 11årige datter Murph, oplever ofte der sker underlige ting på hendes værelse, som ikke lige kan forklares med det samme.

De finder dog hurtigt ud af, at der er noget eller nogen der muligvis forsøger at kommunikere med hjælp af tyngdekraften. Det viser sig dog at NASA med prof. Brand i spidsen er i gang med et top hemmeligt forsøg, et forsøg der ikke skal redde Jorden men derimod prøve at finde en anden beboelig planet hvortil man kan sende mennesket til. Coop bliver piloten der sammen med 3 andre bliver menneskets sidste håb om en fremtid.

Mankind was born on Earth. It was never meant to die here

Essensen ved denne smukke historie, er lige så meget det fremaddrivende samspil i familien og ikke mindst kærligheden imellem Coop og hans Datter Murph, lige som det også er et galaktisk eventyr, for at redde mennesket eksistens. Måske er der for nogle en mangel på forklaringer på, hvorfor mange af tingene bare sker. Men Nolan forklarer bevidst ikke alle tingene, men lader på fantastisk vis vores fantasi komme på arbejde, for hvorfor skal alt være logisk og hvorfor behøver alt at kunne bevises med logik?

Det kan måske godt være der er lidt små ormehuller eller ligefrem nogle ting som ikke giver mening og ej kan forklares i selve plottet. Men tager man disse ting ud af ligningen, så er interstellar uden tvivl en film der også om mange år vil stå som en supernova af en film. Men noget af det mest interessante er dog også tankerne om muligheden for at rejse igennem ormehuller og med legen med hypoteserne om bøjningerne af tidsrummet.

Nolan har uden tvivl haft en stor vision med denne film. En vision om at vise hans version om hvad der kan være det næste trin i menneskets evolutionære udvikling. Et af de store spørgsmål han stiller er nemlig hvad kan vi som menneske opnå? Hvor går vores barriere hvad angår udvikling, vil vi uddød sammen med Jorden, når den dag endelig kommer eller vil vi søge op mod stjernerne?

Visuelt smukt og dragende som stjernerne

Det visuelle må altså siges, at være fra en anden verden, for hvor er den bare ufattelig smuk og gennemført. Der dukker ikke mange film op i mit hoved hvor det visuelle vitterlig fører kvalitets niveauet op på nye højder. Det er ikke kun det visuelle, der ofte tangerer det kunstneriske, nej filmens score og lydside akkompagnere fornemt alle de flotte scener og gør man sidder total opslugte.

Specielt en scene gav mig gåsehud, og uden at afsløre for meget, så er der sket en ulykke og de skal derfor dokke deres fly manuelt til rumstationen, men den scene er bare så ekstrem intens ikke bare filmisk, men også med musikken som er lavet af den altid dygtige Hans Zimmer. Ja, alt virker bare til at have en større samhørighed imellem Nolans utrolig flotte scener og Hans Zimmers storslående musik. Mere af det tak!

Men hele filmen er fyldt med scener som bare fanger ens opmærksomhed, nogle er mere subtile, men stadigvæk et bevis på, at vores instruktør vitterlig forstår og mestre det visuelle til perfektion. Bl.a. scenen hvor Coop sætter sig i sin bil, for at sætte kurs mod NASA og påbegynde hans mission, der udspiller sig måske ikke det store i scenen, men scenen er utrolig stemningsmættet og fortæller en masse følelser.

Stjernestøv på hele mælkevejen

Skuespillet leveres af en perlerække af Hollywoods dygtigste og mest talentfule skuespillere. Det utrolige er ikke, at der er exceptionelle præstationer af nogle få, men derimod at alle i filmen præstere fantastisk. Man må bare have den dybeste respekt for Nolan, for at han kan caste de helt rigtige, til de roller han har skabt.

Selve filmen kunne også have bestået uden de store navne, men troværdigheden bliver dog bare så meget bedre, når man har castet så meget talent, der virkelig brænder igennem på lærredet. Jeg kan ikke nævne alle, men vil dog ikke undlade at nævne bl.a. Michael Caine, Matthew McConaughey og ikke mindst Matt Damon.

Matt Damon har måske ikke en stor rolle i filmen, men hvor er det dejligt at se ham spille en rolle, som kan virke både sympatisk og i samme åndedrag være alt andet end sympatisk. Hans karakter er ligefrem en af de mere kujonagtige, jeg har set længe og en rolle som viser, hvor egoistiske vi mennesker egentlig kan være. De 2 herrer Caine og McConaughey viser nemlig med nogle super intense og nærværende præstationer, at de tilhører den absolutte elite i Hollywood, alt hvad de rør ved er og bliver fænomenal stjerneskuespil.

Konklusion: Nolan sender dig en uforglemmelig rejse i rummet

Måske varer Interstellar knap 3 timer, men den vil uden tvivl tage dig med på en interstellar rejse, hvor tiden vil stå stille og hvor den vil lade dig sidde tilbage med en følelse af, at hvis fantasien tillader det så er Interstellar rejser måske muligt. Mr. Nolan formår på en fascinerende måde at holde publikum fængslet og det er lige fra du spænder dig fast i rumskibets sæde. Interstellar står for mig, som en af de allerbedste film i år og dette er en film du –SKAL– tage i biografen at se, hvor du uden tvivl får det maksimale ud af denne storslåede film af andre dimensioner. For selv med de mindre huller i plottet og der måske for nogle mangler forklaringer på hvorfor tingene sker. ja så er og bliver det en mesterlig udført film, der i min optik vil stå i rigtig mange år.